Det fremgår af en fælles undersøgelse fra Planbureau for Leefomgeving (PBL) sammen med WUR-Wageningen om naturpolitikken i de seneste ti år.
I 2013 indgik staten og provinserne den såkaldte 'Natuurpact': en decentralisering af naturpolitikken fra staten til provinserne. Målet var at forbedre biodiversiteten. Ifølge prognoser vil målet ikke blive nået inden udgangen af 2027. Dette skyldes blandt andet, at realiseringen af ny natur foregår på frivillig og villig basis.
For naturgenopretning var det aftalt, at der skulle satses mere på genopretning af det økologiske system. Men den nylige ophobning af politikker i Nationalt Program for Landområder (NPLG) har vanskeliggjort og endda forsinket gennemførelsen af naturpolitikken, konkluderer forskerne.
Naturgenopretning kræver, ud over god forvaltning og udvidelse af arealet, en større indsats på genopretning af det økologiske system. Dette indebærer blandt andet et fælles fremtidsbillede, som stadig skal udvikles i mange områder.
Realiseret af naturmål gennem områdeprocesser vil kræve ‘administrativt engagement og politisk mod’ fra provinser og staten på grund af mange modstridende interesser, da andre mål (klima, landbrug, vand) samtidig også skal opfyldes.
For at nå Natura 2000-målene er der brug for en omfattende ændring af landbrugsdriften, for eksempel mod en mere ekstensiv eller naturinkluderende form for landbrug, lyder en af anbefalingerne.
Bønder har ikke kun brug for klarhed om, hvad der forventes af dem, men også økonomisk støtte og tilpasset lovgivning fra staten eller provinsen. Det gælder især for landbrugsbedrifter i nærheden af naturområder, mener forskerne fra PBL og WUR.

