Miljøudvalget i Europaparlamentet har med et snævert flertal vedtaget flere vigtige forslag, som skal sikre, at EU's klimamål og FN's klimakonvention nås.
Klimalovene fra EU-Kommissær Frans Timmermans sigter mod, at EU senest i 2030 har reduceret CO2-udledningen med 55 procent.
Med de nye EU-love vil landbrugsdrift og landbrugsbrug af græsarealer og marker om nogle år i stigende grad skulle forholde sig til europæiske kriterier for klimabeskyttelse. Også de nye europæiske energiplaner (uafhængighed af russisk olie og gas, mindre fossil energi, flere solceller, vindmøller og biogas) vil få stadig større indflydelse på den landbrugsmæssige sektor.
Miljøudvalget stemte blandt andet for den nye CBAM-afgift på CO2-udledning for importerede produkter. Det gør også importerede kunstgødninger fra ikke-EU-lande dyrere. Med et snævert flertal vedtog Udvalget for Miljø forslagene fra den hollandske hovedforhandler Mohammed Chahim (PvdA).
Men et forslag om at adskille de allerede under udvikling værende måleteknikker for 'kulstoflandbrug' fra den nyeste måleteknik til lagringskapacitet for forskellige former for 'jordbrug' blev ikke vedtaget i miljøudvalget. Det ville have udelukket landmænd fra muligheder for EU-støtte til anlæg af skove og levende hegn.
Faktisk udvider EU det eksisterende emissionshandelssystem (ETS) til resten af verden. Dette er en foranstaltning for at reducere den globale udledning af drivhusgasser. Aluminium-, stål-, cement-, kunstgødnings- og el-sektorerne vil fremover også høre under denne mekanisme.
De gratis emissionsrettigheder, som den europæiske industri endnu modtager, bliver udfaset hurtigere. På forslag af Chahim vil den kemiske industri også blive omfattet.
Miljøudvalget har også vedtaget forslaget om, at der kun må sælges emissionsfrie biler i 2035. Den hollandske europaparlamentariker Jan Huitema (VVD) var en af de forberedende forhandlere på dette område. Forslaget indeholder bindende mål for bilproducenter om at reducere gennemsnitsudledningen fra nyregistrerede biler.
De europæiske grønne ønskede, at den forurenende (benzin-)forbrændingsmotor skulle udfases helt i 2030, som det også er målet for den hollandske regering. Dette viste sig umuligt, da mange europaparlamentarikere fra bilproducerende lande (såsom Tyskland, Spanien og Italien) er stærkt imod.
Gruppen af De Grønne, S&D socialdemokraterne, den liberale Renew og Forenede Venstre støttede i miljøudvalget skærpelserne for en hurtigere reduktion af emissionerne. Det er uklart, om de mere ambitiøse forslag vil opnå flertal i den fulde plenarforsamling (næste måned). Det forventes også, at EU-landene vil modsætte sig skærpede dele.