Europæiske fagforeninger mener, at rettighederne for sæsonarbejdere i landbrugs- og gartnerisektoren skal lovfæstes i den nye fælles landbrugspolitik i EU.
Et åbent brev opfordrer til at fastlægge ’de sociale rettigheder’ for udstationeret personale i de nuværende trepartsforhandlinger om den nye EU-landbrugspolitik.
Det åbne brev er underskrevet af en bred alliance med mere end 300 internationale og nationale fagforeninger, arbejdstagerorganisationer og solidaritetsgrupper, herunder fra Nederland også CNV, FNV, Greenpeace og Amnesty International.
I opfordringen henvises blandt andet til begyndelsen af sidste år, da coronapandemien brød ud, og rejseforbud blev pålagt store grupper udenlandske arbejdskraft. De måtte ingen steder hen, mens landbruget i mange EU-lande var i stor mangel på midlertidigt arbejdskraft.
Appellen om at inkludere ’sociale rettigheder’ i den fælles landbrugspolitik risikerer at blive en ny hindring i de allerede vanskelige trepartsforhandlinger mellem Europa-Parlamentet, Europa-Kommissionen og de 27 landbrugsministre.
Mange regeringer har betænkeligheder og påpeger de store forskelle i løn og behandling af (fortrinsvis udenlandske) arbejdere. Desuden varierer forholdene ikke kun fra land til land, men også mellem forskellige erhverv.
Fagforeningerne kalder derimod de store forskelle netop et argument for, at der skal indføres regler på EU-niveau. Europa-Parlamentet har for nylig vedtaget en ordning for en lovbestemt mindsteløn. EU-landene anfører imidlertid, at arbejdsforhold, overenskomster og lønninger er nationale anliggender, som ikke falder ind under EU’s kompetence.
Europa-Parlamentet har kraftigt støttet indførelsen af ’social betingelse’ i den fælles landbrugspolitik. Betingelserne skulle vedrøre arbejdstid, sundhed og sikkerhed samt boligforhold for mobile og migrerende arbejdere.
I det åbne brev, offentliggjort den 17. februar, foreslås det at knytte de direkte landbrugsbetalinger (i første søjle) til overholdelse af arbejdsvilkår. Selvom landbrugsstøtte i dag allerede er betinget af for eksempel miljønormer, folkesundhed og dyrevelfærd, spiller fagforeningsrettigheder og ’sociale rettigheder’ indtil nu ingen rolle i udbetalingen af landbrugsstøtte.
Arbejdsvilkårene i den europæiske landbrugssektor hører ifølge underskriverne til blandt de ”mest udfordrende og sårbare” i EU-økonomien. De peger også på udbredt arbejdsudnyttelse og misbrug.
Mindst ti millioner mennesker arbejder i den europæiske landbrugssektor, primært som sæsonarbejdere, daglejere eller i en anden usikker status, hvor hele 61,2 % af landbrugsarbejderne udfører ’uformelt arbejde’.