EU-regeringslederne skal i næste uge på et topmøde i Bruxelles give klarhed over den europæiske flerårige finansielle ramme (MFR) for perioden 2021-2027. Budgetkommissær Günther Oettinger øger presset. Den tyske kommissær påpegede, at medlemslandene ønsker flere penge til blandt andet klima, Afrika, forsvar, forskning, Erasmus-programmet, migration, digital politik og grænsebeskyttelse. Hvis budgettet ikke vokser, er det ikke muligt, sagde han. "Udsættelse er simpelthen uacceptabelt."
Et proceduremæssigt problem er, at den nuværende kommission træder tilbage i slutningen af denne måned, at den nye Von Leyen-kommission tiltræder 1. november, at det nye europæiske parlament ønsker en ny, mere aktiv politik (hvilket også vil koste), og at statslederne ved deres topmøde den 17. og 18. oktober – altså – endnu ikke kan afgive en endelig vurdering.
Bruxelles fremlagde sidste år et budget på næsten 1300 milliarder euro, cirka 300 milliarder mere end budgettet for 2014-2020 trods et årligt hul på 12 milliarder som følge af en mulig britisk udtræden af EU. Det svarer til 1,11 procent af den europæiske indkomst. Lande som Tyskland og Nederlandene ønsker ikke at gå over 1 procent.
Promotion
Toplederne sagde i sommer, at forhandlingerne skulle være afsluttet ved årets udgang, men medlemslandenes holdninger er stadig meget forskellige, blandt andet fordi nogle lande modsætter sig de foreslåede reduktioner af budgetterne til landbrug og regional udvikling. En beslutning kræver enstemmighed. Det Europæiske Parlament ønsker desuden at hæve budgettet til 1,3 procent af det europæiske BNP.

