Bruxelles ønsker med boykotten at forhindre, at Orbán yderligere misbruger sit midlertidige EU-formandskab. Andre EU-lande tilslutter sig (endnu?) ikke boykotten, men vil overveje deres deltagelse i Budapest ”fra sag til sag”.
De første opfordringer til boykot kom fra en gruppe europaparlamentarikere, som opfordrede EU til at fratage Ungarn stemmeretten i EU-Rådet. Opfordringen blev fremsat som reaktion på Orbáns møde med Putin og hans fortsatte kritik af EU’s støtte til Ukraine.
Flere højtstående EU-embedsmænd har støttet denne opfordring og meddelt, at de ikke vil deltage i ministermøder arrangeret under det ungarske formandskab. Det betyder, at mange møder muligvis vil finde sted uden tilstedeværelse af prominente EU-embedsmænd.
Et vigtigt bekymringspunkt er det planlagte topmøde i Budapest, hvor EU’s udenrigsministre skulle samles i slutningen af måneden. Flere medlemsstater har allerede meddelt, at de vil boykotte dette topmøde. Europa-Kommissionen har også erklæret, at ingen af dens kommissærer vil deltage i begivenheder organiseret af den ungarske regering.
Spændingerne mellem Ungarn og resten af EU er ikke nye. Ungarn er tidligere blevet kritiseret for sin indenrigspolitik, herunder spørgsmål vedrørende retsstatsprincippet, pressefrihed og menneskerettigheder.
Analytikere påpeger, at boykotten af møderne i Ungarn alvorligt kan hæmme effektiviteten af det ungarske formandskab. Uden deltagelse af vigtige EU-embedsmænd kan beslutninger blive forsinket eller vanskeligere at nå frem til. Den ungarske regering har svaret ved at understrege, at landet vil udfylde sin rolle som formand forsvarligt, trods boykotten.
Orbán har tidligere kritiseret, hvad han ser som EU’s indblanding i Ungarns interne anliggender og fastholder, at hans møde med Putin var til Ungarns nationale interesse.