Den danske regering har truffet denne beslutning efter intensive samtaler med Europa-Kommissionen. Danmark har ligesom Holland og Irland i de sidste ti-femten år ikke formået at reducere forureningen i (kyst)vandene tilstrækkeligt.
Tidligere har Tyskland i årevis forsøgt at undslippe de europæiske regler og mistede dermed allerede i 2014 derogationen. Nogle danske landbrugsvirksomheder har haft fritagelse fra nitratdirektivet i 22 år, men må snart sprede mindre husdyrgødning på græsmarker. Derfor skal der på kort sigt findes et andet sted til en million tons husdyrgødning.
Tabet af derogationen har store konsekvenser for kvægsektoren, da cirka 40 procent af de danske malkekøer står på bedrifter, der benytter sig af den. Husdyrbrugere skal ifølge estimater finde op til 35 procent mere areal for at håndtere deres husdyrgødning andetsteds, hvilket svarer til 30.000 ekstra hektar. I Irland truer en lignende situation.
I de seneste år har skiftende nederlandske landbrugsministre forgæves forsøgt at få tilladelse til yderligere udsættelse. Det er ikke til forhandling med Bruxelles, blandt andet fordi der allerede er en faseopdelt udfasning planlagt over de kommende år.
Muligheden for en reduktion af dyreholdet har også stået højt på dagsordenen i Danmark i flere måneder, især efter en ekspertkomité (‘den grønne tripartite’) har anbefalet at indføre en ekstra skat på kvælstofudledning. I så fald kan husdyrbrugere få tilskud til omstilling til bæredygtig og klimaneutral fødevareproduktion.