Den danske regering fortsætter den allerede påbegyndte kurs mod mindre bureaukrati i den europæiske lovgivning. Fokus ligger på at reducere administrative byrder for virksomheder og borgere.
Et andet vigtigt tema er styrkelsen af fødevaresikkerhed. Danmark ønsker at fremskynde den europæiske beslutningsproces om tilladelse af nye gen-teknologier i landbruget. Der er store uenigheder mellem EU-landene og i Europa-Parlamentet om dette, men Danmark håber at opnå en aftale i de kommende måneder.
Fremtiden for Den Fælles Landbrugspolitik står også på dagsordenen. Der kigges på at fjerne forældede regler og styrke innovation og bæredygtighed i sektoren. Danskerne undlader dog endnu at udtale sig om kontroversielle spørgsmål som truende besparelser på det europæiske landbrugsbudget.
Danmark har undervejs et nyt skattesystem for landbrugets udledning af drivhusgasser under forberedelse. Dette såkaldte ’trepartmodel’ er udviklet i samarbejde med danske landbrugsorganisationer og fagforeninger. Afgiften forventes at træde i kraft i Danmark fra 2030. En sådan afgift mod luftforurening kunne også blive indført i EU.
Ifølge det danske landbrugsfagblad Landbrugsavisen frygter danske landmænd, at denne afgift vil skade deres konkurrenceevne. Selvom den danske plan indeholder kompensation og støtte til innovation, er der fortsat bekymring for de økonomiske konsekvenser for den landbrugsmæssige mellemstore virksomhed.
Samtidig vokser modstanden mod miljøregler i landbruget i andre dele af Europa. Bondeprotester mod forpligtelserne i Green Deal bliver kraftigere, og forskellige interesseorganisationer går ind for udsættelse eller afskaffelse af klimaforanstaltninger, der begrænser deres virksomhed.
Inden for Europa-Parlamentet stiger det politiske pres for at revidere Green Deal-forpligtelserne. Flere og flere partier ønsker at lempe eller udskyde klima-reglerne. Danmark skal under sit formandskab altså navigere mellem ambitioner om bæredygtighed og det politiske flertal i EU.