Den Europæiske Revisionsret (ER) mener, at Den Europæiske Union skal investere mere og anderledes, hvis den ønsker at sætte en fuldstændig stopper for luftforurening. EU gør desuden ikke nok for at sikre, at de nuværende subsidier og investeringer bliver omlagt til bæredygtige aktiviteter.
For omstillingen til en økonomi med netto nul-udledning er der desuden – ud over offentlige subsidier – behov for betydelige private og offentlige investeringer. I en særlig rapport fra Den Europæiske Revisionsret (ER) opfordres der til en mere konsekvent indsats fra EU’s side. Tidligere har Revisionsretten også advaret om, at princippet om ”forurener betaler” bør indføres i landbruget.
”EU’s indsats på området for bæredygtig finansiering vil først have fuld effekt, når der tages yderligere skridt til at prisfastsætte miljø- og sociale omkostninger ved ikke-bæredygtige aktiviteter,” siger Eva Lindström fra Den Europæiske Revisionsret.
”Ikke-bæredygtig virksomhed er stadig alt for rentabel. Europa-Kommissionen har gjort meget for at synliggøre denne mangel på bæredygtighed, men dette grundlæggende problem skal stadig tackles.”
De vigtigste problemer er, at de negative miljø- og sociale konsekvenser af ikke-bæredygtige aktiviteter ikke bliver indregnet, og at det ikke er klart, hvad der er bæredygtigt, og hvad der ikke er. Revisionsretten mener, at der er behov for supplerende tiltag for at sikre, at de samlede miljøomkostninger bliver indarbejdet i prisen på drivhusgasemissionstilladelser.
Mange økonomiske aktiviteter i EU er stadig kulstofintensive. For at nå målet om en reduktion af drivhusgasemissionerne med 55 % inden 2030, vil der ifølge Europa-Kommissionen alene i energisektoren være behov for en ekstra årlig investering på ca. 350 milliarder euro.
Eksperter har anslået, at der for at opnå netto nul-udledning i EU inden 2050 vil være behov for samlede årlige investeringsudgifter på omkring 1 billion euro i perioden 2021-2050.