Den Europæiske Union gør for lidt for at sikre en afslutning på miljøforurening af luft og jord. En omstilling til en økonomi med netto nul-udledning kræver ikke bare store offentlige tilskud, men også omfattende private investeringer.
EU gør ikke nok for at sikre, at der går tilstrækkelige midler til bæredygtige aktiviteter, lyder det i en konklusion fra Den Europæiske Revisionsret (EPR). Revisorerne udtrykker kritik af manglen på tiltag til at håndtere følgerne af forurening.
"EU's indsats inden for bæredygtig finansiering vil først have fuld effekt, når der tages yderligere skridt til at prissætte de miljømæssige og sociale omkostninger ved ikke-bæredygtige aktiviteter," siger Eva Lindström, det medlem af Den Europæiske Revisionsret, der er ansvarlig for rapporten.
"Ikke-bæredygtig drift er stadig for profitabel. Kommissionen har gjort meget for at gøre denne mangel på bæredygtighed gennemsigtig, men det underliggende problem skal stadig løses."
Som den vigtigste årsag nævnes, at omkostningerne til oprydning af miljøforurening ikke i tilstrækkelig grad indregnes i priserne på produkter. Mange økonomiske aktiviteter er stadig kulstofintensive.
For at nå en reduktion af drivhusgasemissionerne på 55 % inden 2030 vil der ifølge Europa-Kommissionen alene i energisystemet være behov for en ekstra årlig investering på cirka 350 milliarder euro.
Eksperter har anslået, at omstillingen til netto nul-udledning vil kræve årlige investeringer på omkring 1 billion euro. I EU-budgetterne er der indtil nu afsat mere end 200 milliarder euro om året. Det viser, hvor stort investeringsgab der er, og at offentlige midler alene ikke vil være tilstrækkelige til at opfylde de nævnte mål.