Hændelserne betragtes som potentielle strategiske angreb på Europas sårbare infrastruktur.
Kablet mellem Finland og Tyskland spiller en vigtig rolle i den digitale forbindelse mellem Nord- og Centraleuropa, mens det svensk-litauiske kabel understøtter væsentlige netværk i det baltiske område. Begge brud blev meldt i begyndelsen af denne uge.
Den tyske forsvarsminister, Boris Pistorius, mistænker sabotage på grund af de geopolitiske spændinger mellem NATO-landene og Rusland.
De nuværende hændelser minder om bruddet tidligere på året i en gasledning i Den Finske Bugt, hvor et anker, der blev slæbt over bunden af et kinesisk containerskib, sandsynligvis forårsagede skaden. Denne hændelse blev oprindeligt anset for en ulykke, men førte senere til spekulationer om hensigt.
Bruddene på Østersøkablerne synes også at vise paralleller til sabotagen af Nord Stream-rørledningerne i 2022, kort efter Ruslands krig mod Ukraine brød ud. Ved denne begivenhed blev en ny tysk-russisk gasledning ødelagt. EU stopper midlertidigt importen af russisk olie og gas.
Eksperter har længe advaret om risiciene ved hybrid krigsførelse, hvor der ikke kun anvendes militære midler, men også strategiske angreb på økonomisk og teknologisk infrastruktur.
Rusland nævnes ofte som en mulig trussel. På grund af de geopolitiske spændinger i regionen forbliver europæiske lande årvågne over for sabotageaktioner, der er rettet mod svære mål i deres infrastruktur.
Analytikere påpeger, at bedre overvågning og beskyttelse af undervandskabler, gasledninger og andre kritiske netværk er nødvendig. Østersøen er et vigtigt knudepunkt for både energi- og dataforbindelser, og hændelser som disse kan alvorligt påvirke stabiliteten og samarbejdet i regionen.
Selvom der endnu ikke er draget konklusioner, peger flere lande på, at kablernes nærhed og samtidige udfald ikke kan være tilfældigheder. Tyskland, Finland, Sverige og Litauen opfordrer til styrket samarbejde inden for EU og NATO for at forebygge denne slags hændelser i fremtiden.
Bruddene på Østersøkablerne illustrerer ifølge eksperter igen, hvor sårbart Europa er over for utraditionel krigsførelse.

