Europa-Kommissionen vil i juni præsentere lovgivningsmæssigt bindende mål for at reducere madspild. I 2015 forpligtede EU-medlemslandene sig til at halvere madspild inden 2030, men indtil videre er der kun opnået lidt fremgang.
Madspildspanelet bestående af borgere samlede midt i februar 150 mennesker fra alle EU-medlemslande i Bruxelles for at udarbejde planer til EU-landene med henblik på at reducere de 57 millioner ton madspild, som hvert år genereres i unionen.
Mens hver EU-borger i gennemsnit spilder omkring 127 kg mad om året, er der globalt set cirka 36 millioner mennesker, som ikke har råd til et ordentligt måltid hver anden dag.
Over halvdelen af madspildet stammer fra husholdninger, men også primærproducenter og detailhandlere bidrager væsentligt. Den første anbefaling fra borgerpanelet var 'Jo tættere på landmanden, desto gladere forbruger'.
EU-borgerpanelet opfordrede EU til at tilskynde madproducenter og butikskæder til at købe deres lager fra den nærmeste producent. Det ville mindske behovet for detailhandlere til at bestille for meget, da produkter fra lokalområdet kan genopfyldes hurtigere.
Praksissen med at kassere ’grimme’ eller ’forkert formede’ fødevarer bør også blive et fokusområde, da detailhandleres afvisende holdning stimulerer madspild. Dette blev også adresseret i anbefalingen ’Udvid definitionen af madspild’. Her understreges det, at ikke-høstet mad også skal betragtes som madspild.
Derudover skal landmænd kunne bringe ”mindre perfekte, men stadig spiselige produkter” på markedet. Hvert land bør også opfordre deres landmænd til at opsætte skilte langs markerne, der fortæller, at ikke-høstet mad må tages af forbipasserende og borgere.
Panelet foreslog også at yde finansiel støtte til organisationer som madbanker, der hjælper lokale landmænd med at håndtere madspild.