Den Europæiske Kommission forsøger med et svækket forslag om investeringer i nye gaskraftværker og kernekraftværker at undgå en truende konflikt mellem EU-landene. EU-Kommissærerne lækkede et skatteforslag, hvor investeringer i kernekraft og naturgas i visse tilfælde betegnes som ’miljøvenlige’.
Forslaget er blevet sendt til EU-landene, men er endnu ikke officielt offentliggjort og endnu ikke fremsendt til grupperne i Europa-Parlamentet. Investeringer i nukleare anlæg vil ifølge de nye EU-skatte-regler (’taksonomi’) kun få et grønt mærke, hvis den nyeste teknologi anvendes. Der skal også være tilstrækkelige midler og en konkret plan for opbevaring og behandling af det nukleare affald.
Nye gasdrevne kraftværker vil kun blive tilladt, hvis de udleder langt mindre CO2. De nu foreslåede ’undtagelser’ skulle desuden kun gælde i de kommende 20 år.
Forslaget er meget kontroversielt og førte allerede sidste måned til heftige diskussioner mellem de europæiske statsoverhoveder og regeringsledere. Frankrig og omkring ti andre lande forsvarer kernekraft, fordi det kan være et middel i overgangen til den klimaneutralitet, som EU har sat som mål for 2050. Men blandt andet Østrig og Tyskland er kategorisk imod på grund af faren ved radioaktivt affald.
Hovedindvendingen fra miljøbevægelsen og mange EU-lande er, at nye gas- og kernekraftværker, finansieret med støtte fra Bruxelles, bremser udviklingen af virkelig rene energikilder som sol og vind. De frygter, at investorer fortsat vil lægge deres penge i ikke-så-miljøvenlig energi, hvilket betyder mindre midler til investering i innovation.
Den hollandske Europa-Parlamentariker Bas Eickhout (Grønne Venstre) talte om ’greenwashing’ og sagde for nylig, at ’vi lige så godt kan glemme Parisaftalen’. Klima-kommissær Frans Timmermans sagde tidligere om tilskud til nye kernekraftværker, at ’for hans vedkommende er det ikke nødvendigt’, selvom Kommissionsformand Ursula von der Leyen til gengæld støttede det.
Ifølge kilder er chancen for, at modstandere i Det Europæiske Råd får et kvalificeret flertal til at ændre Kommissionens holdning, lille. Det kræver 15 medlemslande, som tilsammen repræsenterer 65 procent af EU’s befolkning. Chancen for et afvisende flertal i Europa-Parlamentet er en smule større.
Kompromisset om at tillade nye investeringer i gas- og kernekraftværker under strengere betingelser ses som en sejr for den franske præsident Macron. Han har kæmpet for det i mange år og er desuden formand for EU de næste seks måneder.
Netop i weekenden lukkede tre kernekraftværker i Tyskland. Landet har nu tre tilbage, som lukker om et år. Tyskland stopper helt med at producere elektricitet med kernekraft. Beslutningen blev taget allerede i 2011. Den direkte årsag var atomulykken i Fukushima i Japan.
I Nederland er kernekraftværket i Borssele i Zeeland i øjeblikket det eneste, der leverer elektricitet. Dette kernekraftværk på 485 megawatt står for omkring 3 procent af landets nødvendige elektricitet. Det er et gammelt kraftværk, der stammer fra 1973. Kernekraftværket Dodewaard var det første hollandske kernekraftværk og startede i 1969. Produktionen blev stoppet i 1997.