De 28 EU-lande leverer midlertidigt ikke flere våben til Tyrkiet, men afstår fra at indføre et fuldstændigt våbenembargo. Også har udenrigsministrene enstemmigt udtalt en fordømmelse af den tyrkiske militære operation.
Det er første gang, at de europæiske NATO-lande fordømmer et andet NATO-land for en militær aktion. En række EU-lande, herunder Nederlandene, Tyskland og Frankrig, havde allerede indstillet våbenleverancerne. Landene opfordrer Tyrkiet igen til “øjeblikkeligt” at stoppe invasionen i Syrien.
Der blev ikke indført et juridisk vandtæt våbenembargo, fordi implementeringen af det er tidskrævende. Forud var det ikke forventet, at EU ville fordømme operationen enstemmigt. Især Storbritannien og nogle østeuropæiske lande havde ifølge diplomater modsat sig dette, men de gik til sidst med på det.
EU-ministrene tog også et nyt skridt mod Tyrkiets ulovlige boreaktiviteter i Middelhavet nær Cypern. De bad EU’s udenrigschef Federica Mogherini om at fortsætte arbejdet med at udforme sanktioner mod tyrkiske personer og organisationer, der er ansvarlige herfor.
Den hollandske minister Stef Blok sagde, at han forventer, at den tyrkiske præsident Erdogan vil finde det “meget irriterende”, at de 28 EU-lande enstemmigt fordømmer den tyrkiske militære operation i det nordlige Syrien og indstiller deres våbenleverancer til Ankara. Blok sagde dette efter, at hele EU havde indtaget det standpunkt, som Holland allerede indtog i sidste uge, sagde han.
I sidste uge støttede kun få lande det hollandske synspunkt. Ifølge Blok har de “forfærdelige billeder” fra konfliktområdet givet det sidste skub til de sidste lande.
Holland udelukker endnu ikke yderligere sanktioner, som fx at standse milliardstøtte til kandidat-EU-medlemslandet. Flere og flere politikere, også i Europa-Parlamentet, mener nu, at ’optagelsesprocessen’ for Tyrkiet bør stoppes.
EU-landene gør Tyrkiet opmærksom på faren for, at ISIS-krigere kan slippe væk, nu hvor kurderne ikke længere kan holde dem fanget og bevogte dem. Kurderne og USA har gentagne gange opfordret EU-landene til at tage deres ’udenlandske’ ISIS-krigere tilbage og retsforfølge dem selv. Men de fleste EU-lande afviser stadig dette.
I mellemtiden er det på kamppladsen i det nordøstlige Syrien blevet klart, at de pressede kurdiske militsgrupper fra den syriske anti-Assad-front søger sikkerhed ved at søge beskyttelse hos den syriske regering hær. SDF-kurderne har givet regeringshæren tilladelse til at træde ind i de store kurdiske byer. Dermed giver kurderne efter mange års kamp det syriske område, de har erobret, tilbage til Syrien.