Før ikke-EU-arbejdere må starte arbejde i Europa, skal det være klart, hvem arbejdsgiveren er, også hvis det er et vikarbureau eller hvis de arbejder via en underleverandør. Lønnen og arbejdsplanen skal også være tydelig. Forhandlere fra Europa-Parlamentet og de 27 EU-lande har indgået en aftale om dette i Bruxelles.
Det drejer sig for ikke-EU-arbejdere ikke længere kun om en tilladelse til ét job i ét EU-land. Fremover må de efter afslutningen af et kortvarigt job inden for den resterende periode af deres opholdstilladelse også tage andet (sæson-)arbejde, men kun hvis arbejdsgivers og boligudbyders ansvar er afklaret først.
De må også ansøge om en midlertidig tilladelse fra det EU-land til sæsonarbejde i et andet EU-land, forudsat det passer inden for deres opholdstilladelse. Det drejer sig ofte om sæsonbetonet arbejde inden for landbrug og gartneri, transport og kørsel samt kødforarbejdning.
Ifølge den hollandske europaparlamentariker Agnes Jongerius (PvdA), som medforhandlede den nye ordning, bliver udenlandske arbejdere alt for ofte hentet til Holland under falske påskud. "Arbejdsimmigranter fra tredjelande skal udtrykkeligt have samme rettigheder som arbejdstagere fra EU." Derfor har Jongerius brugt lovændringen til at styrke stillingen for arbejdere fra lande uden for EU.
Derudover fastlægger man nu også, at arbejdsimmigranter ikke er forpligtede til at bo i bolig stillet til rådighed af arbejdsgiveren. "Det sker ofte i Holland, at arbejdsgivere tilbageholder op til en fjerdedel af en arbejdsimmigrants mindsteløn til bolig – ofte i bytte for dårlige forhold."
Medlemslandene skal også øge kontrol med, om de lige rettigheder overholdes, blandt andet via inspektioner. "Der er mange sektorer i Holland, som er kendt for lave lønninger og høj risiko for overgreb. Tænk på transportsektoren, kødindustrien eller logistikbranchen."