Den Europæiske Union giver som forventet Det Forenede Kongerige en udsættelse på maksimalt tre måneder for Brexit. Det meddelte EU-formand Donald Tusk. Briterne kan desuden tage af sted før den 31. januar, hvis skilsmisseaftalen tidligere godkendes af Underhuset.
EU-ambassadørerne fra de 27 øvrige medlemslande stemte mandag morgen for den tre måneder lange udsættelse, som den britiske premierminister Johnson havde anmodet om. Dermed er en hård Brexit uden aftale den 31. oktober definitivt undgået.
Den franske regering foretrak tidligere en kortere udsættelse, men stemte alligevel for tre måneder. EU stiller dog som en hård betingelse, at aftalen om betingelserne for udtrædelsen, som man i denne måned indgik med Johnson, ikke må genforhandles.
Selvom den franske regering protesterede mod en tre måneder lang udsættelse, synes det nuværende ’men det må også gerne ske tidligere’ at være tilstrækkeligt for Paris. Hvis det britiske parlament bliver enige om en udtrædelsesaftale, kan Brexit finde sted den første dag i den efterfølgende måned, for eksempel den 1. december.
EU synes at antage, at en no-deal Brexit den 31. oktober er aflyst. Beslutningen fra Bruxelles giver den britiske premierminister Boris Johnson håb om at kunne afholde nyvalg allerede i år, forudsat han får støtte fra en del af oppositionen.
Senere i dag vil premierminister Johnson igen fremlægge sit forslag om at udskrive forudgående parlamentsvalg. Oppositionen i Underhuset vil kun støtte dette, hvis en skadelig no-deal Brexit er definitivt udelukket, og Underhuset har godkendt alle tilhørende britiske love.
De ’tilhørende love’ kan dog komme til at skabe store problemer, fordi det eksempelvis endnu ikke er klart, hvilken form for handelsaftale Storbritannien og EU skal indgå. Disse forhandlinger kan meget vel tage op til tre år. Især Labour-oppositionen mener, at dele af den britiske økonomi og handel på en eller anden måde skal forblive knyttet til EU.
Derudover har to oppositionspartier, LibDems og de skotske nationalister, fremlagt deres eget forslag om forudgående valg. Det betyder, at ansvaret for valget overgår til parlamentet og ikke længere til den konservative regering. Forslaget kan kun opnå flertal, hvis adskillige dissidenter fra Labour støtter det. Både inden for Labour og det regerende Konservative Parti hersker der stor splittelse blandt politikerne om, hvorvidt EU-medlemskabet skal ophæves eller ej.
Teoretisk set er det også muligt, at de to partier og det Konservative Parti kan nå til et fælles kompromis, men givet de nuværende politiske uenigheder og den fjendtlige holdning mellem de britiske partier virker det usandsynligt.
Seneste meningsmålinger viser, at det potentielle tab for det Konservative Parti er langt mindre, fordi premierminister Johnson ’trods alt har fået noget igennem’. Labour risikerer til gengæld et stort stemmetab, fordi mange Brexit-modstandere vil søge til LibDems, de skotske nationalister eller De Grønne, som kan føre valgkamp for at forblive i EU.

