I den kommende uge er det ’Grøn Uge’ i Bruxelles og EU. Både de europæiske landbrugsministre, Landbrugskommissionen og Europaparlamentet træffer denne uge vigtige beslutninger om den nye fælles landbrugspolitik (GLB), i hvert fald er det hensigten.
På trods af mere end to års forberedende forhandlinger er LNV-ministrene og de politiske grupper i Europaparlamentet stadig ikke enige om adskillige spørgsmål, hverken med hinanden eller indbyrdes.
Europaparlamentarikerne debatterer og stemmer om planer for reform af den fælles landbrugspolitik (GLB). Denne revision skal gøre GLB mere bæredygtig, stærkere og mere fleksibel. Pakken indeholder planer om at styrke obligatoriske klima- og miljøvenlige praksisser, reducere udbetalinger til store landbrugsvirksomheder og frigøre flere midler til mindre virksomheder og unge landmænd.
Det handler om, hvordan EU i perioden 2021 til 2027 i alt vil bruge 386,7 milliarder euro på landmænd og landdistrikter. Ministrene mødes mandag og tirsdag i Luxembourg (med mulighed for forlængelse til onsdag), og Europaparlamentet stemmer mellem mandag og fredag om mange hundrede vejledende ændringsforslag (med mulighed for forlængelse til fredag aften).
Ifølge den nuværende status vurderes de sidste afstemninger sandsynligvis først fredag eftermiddag omkring kl. 17.30. Nogle observatører finder det endda muligt, at forhandlingerne først afsluttes under næste plenarforsamling i november.
De politiske ledere for de tre store gruppper i Europaparlamentet sagde sidste uge, at de havde fundet et ’vejledende kompromis’. Kristendemokraterne (EPP), socialdemokraterne (S&D) og liberalerne (Renew) udgør 60 procent af de 705 sæder. Men det er på ingen måde sikkert, at deres gruppearbejde vil fungere, da det allerede sidste uge blev klart, at Landbrugskommissionen AGRI, budgetudvalget (BUDG) og miljøudvalget (ENVI) stadig er uenige om finansieringen af den fremtidige kurs.
Kilden til meget uenighed er spørgsmålet om, i hvilken grad landbruget fremover skal overholde nye klima- og miljøregler. I landbrugskredse ses Green Deal som hovedskurken og et stridspunkt. Af nogle betragtes de nuværende kompromisser i parlamentet og ministerrådet som et første ’opgivende’ af Green Deal-kriterierne inden for den nye GLB-politik.
Dertil kommer, at ’kompromiset’ fra de tre gruppeledere fortolkes som et nederlag for S&D-gruppen. Ifølge oppositionen i Parlamentet har socialdemokraterne accepteret strategien fra EPP og Renew ’om nu at hente det, der er muligt’. Venstreoppositionen beskylder S&D for ikke at fastholde Green Deals miljø- og klimamål tilstrækkeligt og for at lade den ’nye’ GLB undvige nødvendig bæredygtighed.
En lignende uenighed findes også blandt EU-landenes LNV-ministre. Spørgsmålene går på, om 20 procent af de nuværende landbrugsstøtte skal gå til ’økologiske’ formål, eller om det skal være 30 procent. Om der skal indføres totalforbud mod kemiske plantebeskyttelsesmidler, eller kun delvist. Og om det skal træde i kraft straks eller først efter nogle år. Ministrene er heller ikke enige om, hvor stor en procentdel af landbrugsjorden der skal friholdes til markkanter for blomster og sprøjtespredere.
Når ministrene og Europaparlamentet først har fastsat deres endelige standpunkter, skal de to parter endnu nå til enighed med hinanden og derefter med Europa-Kommissionen. Derfor vil den ’nye’ GLB sandsynligvis tidligst træde i kraft i 2023.

