Europa-Kommissionen præsenterede onsdag sine egne idéer til en toårig konference om modernisering og reform inden for Den Europæiske Union. Kommissionen forventer ikke, at konferencen vil medføre omfattende traktatændringer eller gennemgribende strukturelle tilpasninger.
Europa-Kommissionen håber at kunne sætte konferencen i gang den 9. maj, præcis syv årtier efter Schuman-erklæringen, som lagde grunden til europæisk integration.
Sidste uge fastslog Europa-Parlamentet, at denne konference først og fremmest skal ‘lytte til de europæiske borgere’. EU-landenes regeringer kommer i næste uge med deres vision for EU’s fremtid. Derefter skal de tre institutioner komme til enighed indbyrdes om konferencens mål, omfang og organisering, som forventes at vare omkring to år.
Kommissionsformand Ursula von der Leyen lovede sidste sommer en konference om en yderligere demokratisering af Den Europæiske Union. Konferencen er på en måde en reaktion på den længerevarende utilfredshed med EU-institutternes funktion. Kort efter sin tiltrædelse for nogle år siden havde den unge, liberale franske præsident Macron entusiastisk argumenteret for omfattende reformer og fornyelser, som dengang blev sat til side af mange andre europæiske regeringsledere.
Formanden for Europa-Parlamentet, David Sassoli, talte om en “hjørnestensbegivenhed for at bygge det nye Europa”. Ifølge ham har kriserne i de seneste ti år, som brexit, vist begrænsningerne ved den nuværende styringsmodel. EU skal være mere demokratisk, mere gennemsigtig og mere effektiv med bred deltagelse fra de europæiske borgere, fastslog han.
Også den stigende antieuropæiske stemning i Storbritannien under Brexit-processen og de øgede nationalistiske tendenser i nogle østeuropæiske lande gjorde det stadigt tydeligere, at ændringer i procedurer og regler er nødvendige. Hertil kom sidste år i maj, kort efter Europa-Parlamentsvalget, at regeringslederne og statsoverhovederne pludselig afviste Europa-Parlamentets ’spitzenkandidater’ til høje EU-poster.
Dermed genopstod den årtier lange magtkamp mellem EU-landene og Europa-Parlamentet om, hvem der i sidste ende har kontrol over den udøvende organisation i Europa-Kommissionen. Desuden frygter nogle, at EU i det skjulte søger mere føderalisme og flere nye opgaver og beføjelser.
Den hollandske EU-parlamentariker Peter van Dalen (ChristenUnie) udviste allerede skepsis. Ifølge ham lærer kun få af den utilfredshed, der i sidste ende førte til brexit. De europæiske konservative og nationalistiske grupper planlægger at afholde deres egen konference.