Udkastet til traktat markerer et vigtigt skridt i Europas kamp mod moderne slaveri og krænkelse af menneskerettigheder.
Aftalen, som forventes juridisk formaliseret efter Europa-Parlamentsvalget i juni af det nye Europa-Parlament og den efterfølgende Europæiske Kommission, roses som et stærkt signal mod menneskerettighedskrænkelser verden over.
Aftalen falder sammen med stigende bekymring over menneskerettighedskrænkelser i Xinjiang, Kina, hvor EU har rettet sin opmærksomhed. Med Kina som en af EU’s vigtigste handelspartnere ses forbuddet som et pres på Kina for at revidere sin politik vedrørende tvangsarbejde.
Desuden har EU oplyst, at importforbuddet også vil gælde produkter fra andre lande og regioner, hvor tvangsarbejde forekommer.
Udmeldingen om importforbuddet har ført til visse spændinger mellem EU og Kina. Kinesiske embedsmænd har afvist forbuddet som en indblanding i indenrigsanliggender og har truet med modforanstaltninger. De hævder, at Kina allerede har taget skridt til at forbedre arbejdsvilkårene og beskylder EU for at handle politisk motiveret.
Som svar på den kinesiske kritik har EU understreget, at forbuddet ikke retter sig mod noget specifikt land, men snarere mod princippet om at udrydde tvangsarbejde i globale forsyningskæder. EU har gentagne gange udtrykt bekymring for situationen i Xinjiang og opfordret til mere gennemsigtighed og overholdelse af menneskerettighederne.