Afsættet for den europæiske kritik er forberedelserne i New York til FN's klimakonference, der senere i år afholdes i den tyrkiske by Antalya. Ifølge Europa-Kommissionen blev Cypern ikke inviteret til flere forberedende møder og briefinger. EU's klimakommissær Wopke Hoekstra kalder det uacceptabelt og understreger, at alle EU-lande skal behandles lige.
Sagen er ekstra følsom, fordi Cypern i øjeblikket har formandskabet i EU på skift. Det betyder, at landet i mange tilfælde repræsenterer fælles positioner for de 27 EU-lande. Ifølge Europa-Kommissionen stemmer udelukkelsen af et EU-medlemsland ikke overens med det ansvar, der følger med at være vært for en international FN-konference.
Splittelse
Spændingerne omkring klimatopmødet knytter sig til en meget ældre konflikt. Tyrkiet kontrollerer den nordlige halvdel af øen efter den tyrkiske invasion i 1974, anerkender ikke republikken og opretholder ikke diplomatiske forbindelser til regeringen i Nikosia. Splittelsen på øen smitter derfor også af på internationale kontakter og møder.
Promotion
Samtidig er en løsning på Cypernproblemet stadig langt væk. På trods af årtiers forhandlinger og mæglingsforsøg er der knap sket fremskridt. Forhandlingerne fokuserer for tiden hovedsageligt på praktiske spørgsmål, mens drøftelserne om en endelig politisk løsning udebliver.
Ny leder
Det nylige valg af Tufan Erhürman som ny leder for det tyrkisk-cypriotiske samfund havde til at begynde med skabt nye forventninger. Før valget udtrykte han sig positivt om FN-rammen for en løsning og blev opfattet som en mere forsonende figur. Siden han tiltrådte, er der dog kun lidt synligt af det. Offentligt taler han ikke længere om denne ramme og undgår endda at bruge ordet føderation.
FN-sendt
Imens fortsætter den særlige FN-sendsendte María Ángela Holguín sine bestræbelser på at føre parterne tættere sammen. I denne uge fører hun samtaler i Nikosia med præsident Nikos Christodoulides og Tufan Erhürman. Herefter rejser hun videre til Grækenland og Tyrkiet for at fortsætte sine drøftelser.
Præsident Christodoulides taler fortsat om et muligt vindue af muligheder for nye forhandlinger. Om de nye diplomatiske initiativer reelt vil føre til fremskridt, er dog usikkert. Foreløbig tegner billedet sig af en konflikt, der på trods af nye initiativer stadig sidder fast i en dødvande.

