EU-landbrugsministrene drøfter fremtiden for den fælles europæiske landbrugspolitik i tyske Koblenz. Både tilhængere og modstandere af den europæiske Green Deal vil demonstrere fra søndag. De kræver enten mere bæredygtighed eller færre nedskæringer.
Ministrene mødes søndag og mandag i Koblenz; landbrugskommissionen i Europaparlamentet genoptager onsdag drøftelserne om flerårige budget, den fælles landbrugspolitik og Green Deal efter sommerferien. På grund af uenigheder og interessekonflikter kan forhandlingerne blive meget spændte, ikke kun mellem politiske grupper, men også med Europa-Kommissionen, ministerrådene og endda stats- og regeringschefer.
Hvor det for få år siden var mere eller mindre almindeligt, at EU’s landbrugskommissær, Euro-landbrugskommissionen og fødevareministrene fastlagde politik og budgetter, ser situationen i Bruxelles i dag helt anderledes ud.
I mange år har mange EU-lande bedt om at skære ned på de store landbrugsudgifter i EU, hvilket længe blev modarbejdet af de store landbrugslande. Næsten en tredjedel af hele EU-budgettet går til landbrug. Fordi der nu til genopretningsfonden efter corona skal frigøres mange hundrede milliarder, går ingen, heller ikke AGRI, fri for nedskæringer. Det kan meget vel betyde, at GLB-subsidierne bliver fordelt på en helt anden måde.
Europa vil gerne være verdensleder i kampen mod klimaændringer og i beskyttelse af natur og miljø, men EU har stadig svært ved at forene denne vision med sit eget gigantiske landbrugssubsidiesystem. Blokken arbejder også på reformen af sin Fælles Landbrugspolitik (GLB) på 336 milliarder euro, som Kommissionen anser for afgørende for at nå de ’grønne’ mål.
Derudover skal det i det kommende halve år blive klart, om Miljøudvalget ENVI virkelig får størst indflydelse på Green Deal-budgetterne, og dermed også på den vigtigste del af AGRI-budgettet.
Før EU overhovedet har vedtaget Green Deal-lovgivningen, står forslaget allerede over for indvendinger og betænkeligheder fra visse EU-lande og landbrugs-lobbygrupper. Seks østeuropæiske lande opfordrede i denne måned til, at de grønne mål blev gjort ’rådgivende’ frem for ’forpligtende’.
Bruxelles kan ikke forvente, at bønder ”støtter en strategi, der underminerer levedygtigheden i deres egne sektorer,” advarede Pekka Pesonen, leder af den europæiske landbrugs-lobby Copa & Cogeca, i maj. EU’s landbrugskommissær Janusz Wojciechowski har tidligere sagt, at planerne fra Bruxelles kan ”revurderes”, hvis de truer konkurrenceevnen eller fødevaresikkerheden.
Kritikere spørger nu, om reformen af landbrugspolitikken og Green Deal virkelig kan harmoniseres, eller om det ene vil dominere det andet. Debatten om, i hvilket omfang landmænd skal opmuntres til miljøtiltag – og hvor mange penge de skal bruge til det – vil også i det kommende halve år præge mange EP-politikeres dagsordener.