Den fornyede afstemning i Appeludvalget er nødvendig, fordi der forrige måned ikke var flertal for eller imod forlængelse i det permanente udvalg for planter, dyr, fødevarer og foderstoffer (SCoPAFF). Til glyfosat-afgørelsen kræves et kvalificeret flertal: mindst 55 procent af EU-landene og 65 procent af EU-befolkningen.
Tyskland, Frankrig og Slovenien undlod at stemme forrige måned, og Kroatien, Luxembourg og Malta stemte imod. Afholds- og modstanderne udgør tilsammen 35,27 procent af EU-befolkningen. Dermed blev tærsklen på 65 procent lige akkurat ikke nået af tilhængerne.
De seneste år har flere EU-medlemslande sagt, at de – mens de venter på EU – allerede indfører egne begrænsninger for glyfosat. Den franske præsident Macron sagde tidligere, at han var imod forlænget godkendelse, men har opgivet den holdning.
Promotion
I Holland vedtog Underhuset i 2018 en beslutning om at begrænse brugen, men gennem de seneste år har ministrene Schouten, Staghouwer og Adema ikke repræsenteret denne holdning i EU.
Glyfosat i landbrugsprodukter har i mange år været omstridt, fordi modstandere mener, det udgør sundhedsrisici. Den fornyede godkendelse var i 2017 på håret, især takket være det lovede videnskabelige EFSA-undersøgelse. Holland er et af de fire lande, der overvåger denne undersøgelse. Så længe den rapport ikke foreligger, ønsker ingen i Bruxelles at tage ansvaret.
Til anden afstemningsrunde tirsdag betyder det også, at for eksempel en ændring i Slovenien, som udgør 0,47 procent af EU-befolkningen, til ja-fløjen ville være nok til en midlertidig forlængelse.
Derudover bliver tirsdagens opmærksomhed rettet mod Tysklands stemmeadfærd, hvor en centrum-venstre-koalition regerer siden i år, med den grønne minister Cem Özdemir på Landbrugsområdet. Tyskland stemte i 2017 under den daværende CSU-minister Schmidt for forlængelse, til stor irritation for koalitionspartneren SPD, og var dermed med til at sikre et småt flertal for tilhængerne.

