Egentlig har kun Tyskland tilstrækkeligt tilpasset tilladelsesprocedurerne til de seneste EU-klimamål. Det fremgår af den årlige rapport fra brancheorganisationen WindEurope, der blev offentliggjort denne uge.
Den Europæiske Union ønsker om syv år at udlede halvt så meget drivhusgasser som i 1990. Derudover skal vind- og solenergi udgøre mindst 45 procent af det samlede energiforbrug. Vindenergi spiller en nøglerolle, men ifølge WindEurope halter udrulningen alvorligt bagefter. Det samme gælder nye investeringer i europæisk vindenergi.
Holland ønsker at fordoble kapaciteten for vindenergi i de kommende år. På Nordsøen er derfor tre nye områder udpeget, hvor hundredevis af nye vindmøller kan opstilles. Derudover er den tidligere udpegning af to andre områder bekræftet. Det baner vejen for vindparker med en samlet kapacitet på 10,7 gigawatt, nok til at forsyne millioner af husstande med grøn strøm.
Vindparkerne skal opføres inden for de næste otte år. Der kommer udbudsprocedurer, hvor virksomheder kan angive under hvilke betingelser de vil gennemføre det. For de havbaserede parker gælder andre procedurer end for de regionale RES-overgange, hvor også provins- og kommunestyrelser er involveret.
Europa har nu 255 gigawatt vindenergikapacitet. Der tilføjes nu årligt cirka 20 gigawatt. Men for at nå målene skal der i gennemsnit tilføjes 31 gigawatt om året. Først og fremmest går Tyskland forrest; tilladelsesproceduren er her halveret til to år. Andre regeringer må følge dette eksempel, for tilladelser er stadig den store flaskehals for den europæiske vindenergisektor, ifølge vindenergi-paraplyorganisationen.