De nye regler sigter mod bedre overvågning og registrering af jordkvalitet i medlemslandene. EU-landene skal identificere risici for forurening, udarbejde en oversigt over forurenede steder og udvikle en national politik for jordens sundhed.
Det bemærkes, at indførelsen af denne forordning ledsages af en lang overgangsperiode. Først i 2050 skal EU-landene have udarbejdet fuldstændige fortegnelser over forurenet jord. Det betyder, at mange eventuelle oprydningsaktioner kan vente i flere år.
Der er stor variation mellem EU-landene, hvad angår eksisterende lovgivning og indsats. Lande som Tyskland, Belgien og Holland råder allerede over omfattende systemer til jordrensning. Til sammenligning har mange østeuropæiske og sydlige europæiske lande næsten ingen regler eller procedurer, ifølge Europa-Parlamentet.
Under forhandlingerne kom der især modstand fra landbrugssektoren. Bondeorganisationer og landbefolkninger fra flere lande advarede om overregulering og ekstraomkostninger. Samtidig var mange miljøministre tilhængere af strengere bestemmelser, som dog ikke er blevet indført.
Kritikken førte til, at stort set alle kontroversielle elementer blev udeladt af den endelige tekst i forordningen. I stedet for bindende mål er der kun indført generelle anbefalinger. Derfor er der ingen direkte forpligtelser til genopretning eller beskyttelse af jorden.
Især det, at landbrug og skovbrug er udelukket fra lovens anvendelsesområde, bekymrer nogle. Selvom de involverede parter fremstiller aftalen som et fremskridt, er det tydeligt, at det nuværende kompromis efterlader mange spørgsmål åbne. Det forventes, at der i de kommende år vil komme nye forslag til at stramme eller udvide ren jord-forordningen.