Dette forslag kommer efter en længere periode med usikkerhed omkring fremskridtet i EU's udvidelsesproces, især i tiden op til det kommende valg til Europaparlamentet i juni.
I lang tid har der i EU-landene været stemmer, som mener, at der efter Storbritanniens (Brexit) afgang fra EU først skulle ryddes op i organisationen internt, før nye medlemslande kunne blive optaget. Det er medvirkende til, at ansøgninger fra flere balkanstater i mange år har måttet vente på godkendelse.
Nyheden om den mulige optagelse af Bosnien-Hercegovina kommer netop på et tidspunkt, hvor flere europæiske ledere opfordrer til at fremskynde udvidelsesprocessen, efter at man tidligere i år besluttede at behandle optagelsen af Ukraine samt Moldova og Georgien så hurtigt som muligt.
Den russiske krig mod Ukraine får flere og flere EU-politikere til at mene, at de europæiske lande må styrke samarbejdet og danne en modvægt til Moskva.
Det er endnu uklart, hvornår Ukraine, Bihać (=Bosnien-Hercegovina) eller andre ansøgere eventuelt kan blive optaget. På det europæiske topmøde bliver der givet vejledende udtalelser, men ingen konkrete beslutninger bliver truffet.
Ikke desto mindre vil EU-ledere nu åbne døren for optagelsesforhandlinger med Bosnien-Hercegovina, hvilket bringer landet et skridt nærmere EU-medlemskab. Dette skridt ses som en anerkendelse af den fremgang, Bosnien-Hercegovina har gjort i gennemførelsen af reformer og opfyldelsen af EU's kriterier.
Den bosniske minister Fajon understregede i Europaparlamentet, at udvidelsen for EU i Bruxelles er en geo-strategisk nødvendighed i lyset af den fortsatte russiske vestlige ekspansion. Han sagde, at udvidelsesprocessen ikke kun er til gavn for kandidatlandene, men også for stabiliteten og velstanden i EU som helhed.