Finland har fremlagt et nyt forslag for at bryde dødvandet omkring EU’s flerårige budget (2021-2027). Det roterende finske formandskab foreslår at øge EU-budgettet til 1,07 procent af det europæiske bruttonationalprodukt (BNP). Det er mindre end, hvad Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet har bedt om, men mere end nogle EU-lande ønsker at betale.
Forslaget ligger cirka midt imellem ønsket fra den nye Europakommission (1,11 procent af EU-BNP) og det nuværende budget (1,00 procent). Finland foreslår at skære 12 procent i samhørighedsfondene til støtte for økonomisk svagere regioner. Også landbrugsbudgettet skal efter Finlands mening kraftigt skæres ned. Dette budget bliver 13 procent mindre.
En nedskæring på 13 procent i udgifterne til landbrug vil ramme landbrugslandene hårdt, men det var allerede forventet og giver god mening. Hvert syvende år fastlægges budgettet for den fælles landbrugspolitik, og for 7, 14 og 21 år siden blev det også advaret, at der går for mange EU-penge til landbrugsvirksomheder.
På grund af de på hinanden følgende valg i flere EU-lande, forvirringen omkring Brexit, den vedvarende migrationskrise og frygten for en mulig ny finansiel krise var forhandlingerne om reformen af den fælles landbrugspolitik gået i stå. Nu står midten af 2021 i Bruxelles på dagsordenen som startdato. At der allerede nu skæres kraftigt ned, er et dårligt tegn.
Det oprindelige forslag fra den (gamle) Kommission til det nye flerårige budget var allerede under hård kritik. Tendensen lød: mindre penge til landbruget (søjle 1) og en yderligere flytning mod miljø- og klimapåtagelser (søjle 2) samt muligvis en lineær reduktion i det samlede landbrugsbudget på 10 procent. Det betyder en yderligere betydelig nedtrappe af indkomststøtten. Om dette har den nye (polske) landbrugskommissær Wojciechowski for nylig vist visdom ved at tie under sin høring i Europa-Parlamentet – ellers ville han have været færdig med det samme.
Med 1,07 procent ligger det finske forslag dog over det nuværende budget. Dette er til stor irritation for fire nordlige EU-lande som Nederlandene og Tyskland. De mener, at det europæiske budget ikke skal vokse, men tværtimod skrumpe på grund af Storbritanniens udtræden. Disse medlemslande ønsker at holde budgettet på 1 procent af BNP.
Med deres synspunkter går de fire regeringsledere mod en konfrontation med de øvrige EU-lande, Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet, som finder den stive 1-procents grænse for brug urealistisk lav.
En skuffelse for ’de gerrige fire’, som brevskriverne i Bruxelles bliver kaldt, er, at Tyskland (den største bidragsyder til EU) ikke vil sætte grænsen ved nul. Ifølge kilder ønsker Forbundskansler Merkel ikke at underskrive, fordi hun finder 1,00 procent for rigidt. Hun ønsker at holde sine muligheder åbne for et dyrere kompromis.