EU-landene bliver ikke forpligtet til at tage imod asylansøgere fra andre EU-lande. I en ny asylpagt imødekommer Europa-Kommissionen modstanden fra nogle EU-lande som Polen, Ungarn og Tjekkiet, der i årevis har nægtet at give flygtninge husly.
Kommissionen ønsker dog at etablere et system til krisesituationer, hvor EU-landene bidrager økonomisk til modtagelse i andre EU-lande. Desuden skal EU-lande, der ikke selv ønsker at modtage flygtninge, påtage sig ansvaret for modtagelse eller hjemsendelse af et antal migranter i andre lande.
Fokus i den europæiske migrationspolitik skal være på hurtig tilbagevenden af asylansøgere uden chance. Denne procedure skal være hurtigere og bedre, mener EU’s daglige ledelse.
Bruxelles vil desuden have forbedrede modtagecentre ’ved EU’s grænser’ (i Tyrkiet, Libanon eller Nordafrika), hvor flygtninge hurtigt kan identificeres, screenes og registreres. Inden for fem dage skal det stå klart, om en asylansøger er berettiget til opholdstilladelse, eller om personen skal sendes tilbage.
Europa-Parlamentet diskuterer den nye strategi torsdag morgen i Bruxelles med Europa-Kommissionens næstformand Margaritis Schinas og eurokommissær for Indre Anliggender Ylva Johansson. De præsenterer forslaget til den nye Asyl- og Migrationspagt for medlemmerne af parlamentets udvalg for Borgerlige frihedsrettigheder, retlige anliggender og indre anliggender (LIBE).
Europa-Kommissionen opgiver endeligt idéen, der blev lanceret i 2016, om at medlemsstater kan tvinges til at modtage asylansøgere, som man forsøgte under migrationskrisen i 2015. Dette forslag blev aldrig vedtaget af EU’s regeringsledere, fordi for mange lande var imod.
I stedet indføres et donations- og adoptionssystem. Hvis presset på sydlige EU-lande bliver for stort, skal andre lande træde til. De skal tage sig af afviste asylansøgere i et af disse overbelastede lande og sørge for deres hjemsendelse til oprindelseslandet.
Hvis lande vælger at betale med og adoptere, har de næsten et år til at gennemføre hjemsendelsen. Lykkes det ikke, skal de selv optage asylansøgeren og derefter fortsætte arbejdet med hjemsendelse fra eget land. EU-lande og Europa-Parlamentet skal godkende de nye lovforslag, hvilket kan tage mindst et år.
I en første reaktion sagde den hollandske PvdA-europarlamentsmedlem Kati Piri, at ”retten til at søge asyl i Den Europæiske Union forbliver intakt. Alle anmodninger bliver stadig vurderet individuelt. Disse grundprincipper er gode,” udtalte Kati Piri.
Hun kaldte det også logisk, at der bliver fokuseret mere på at sende folk retur, som ikke har ret til asyl. Det gælder i øjeblikket næsten to tredjedele af alle asylansøgere. Hun bemærkede dog, at forslaget primært virker solidarisk over for EU-landene, mens spørgsmålet er, hvor solidarisk det er over for flygtningene?
Ambitionerne for en ny politik er ifølge Eurogruppen for ChristenUnie gode, men europarlamentsmedlem Van Dalen er bekymret for planernes gennemførlighed. Van Dalen beskrev migrationsproblematikken på den græske ø Lesbos som stor og sagde, at planen ikke må fejle. ”Solidaritet alene er ikke nok. Det er berettiget at påpege, at alle EU-lande skal bidrage økonomisk eller modtage flygtninge. Hvis ikke, skal der komme sanktioner i form af nedsættelser af de europæiske midler.”