Europa-Kommissionen ønsker at udvikle kulstoflagring til en ny landbrugsforretningsmodel. CO2-lagring i landbrugsjord bliver en del af den skærpede klimapolitik, som viceformand Frans Timmermans præsenterede denne uge i Bruxelles.
Den såkaldte carbon farming bliver en ny forretningsmodel, hvor handel med og rettigheder til kulstoflagring kan købes og sælges. Tidligere på året meddelte den nye amerikanske præsident Joe Biden, at kulstoflagring bliver det vigtigste element i hans nye landbrugspolitik.
Biden sagde ved præsentationen, at det amerikanske landbrug bør være det første i verden, som kan reducere drivhusgasudslippet netto til nul. Ved at betale landmænd for at optage og fastholde kulstof i jorden skabes en ny indtægtsmodel, hedder det.
Ifølge miljøkommissær Timmermans skal Europa ruste sig meget mere konkret mod de uundgåelige konsekvenser af klimaforandringer såsom varme, storme og tørke. Ekstreme vejrsituationer forårsager allerede nu skader for milliarder af euro: ifølge Timmermans 12 milliarder euro årligt.
Hvis den globale opvarmning ikke – som det stadig er planlagt – stoppes under to grader, vil tørke optræde dobbelt så ofte, og tørkeskaderne vil stige til 40 milliarder euro.
For to uger siden meddelte Rabobank, at de opretter en ny afdeling, carbon bank (kulstofbank). Hos denne nye forretningsenhed kan kunder købe eller sælge CO2-kvoter. Økonom Barbara Baarsma skal lede denne enhed.
Hos Carbon Bank er det ikke penge, men kulstof, der er valutaen. I projektet mødes landmænd og virksomheder for at forbinde udbud og efterspørgsel på CO2-lagring.