De to lande mente, at den nuværende union først skal reorganisere og modernisere sig selv, før nye medlemmer optages. Det er uklart, om man nu tænker anderledes på grund af den russiske krig mod Ukraine.
Det Europæiske Parlament mener, at ikke kun Moldova og Ukraine må blive kandidatmedlemmer, men også Bosnien-Hercegovina. Europapolitikerne mener dog, at optagelseskriterierne skal ændres: forhandlingerne skal være afsluttet inden seks år, og der skal også kunne indføres midlertidige sanktioner.
Parlamentarikerne ser udvidelsespolitikken som EU’s stærkeste geopolitiske trumfkort, især i lyset af den stigende trussel fra Rusland. Allerede nu kan lande, som ønsker at tilslutte sig, afstemme deres udenrigs- og sikkerhedspolitik med EU’s. Nogle gør det også.
Europarlamentarikerne ser dog kritisk på Serbien, som ikke følger EU’s sanktioner mod Rusland. Ifølge europaparlamentariker Tineke Strik (GroenLinks) har den russiske aggression ‘med rette’ ført til et større ønske om EU-udvidelse.
Holland forbliver imod Bulgariens optagelse i det fri rejseområde inden for Europa, Schengen-området. Rumænien og Kroatien er dog klar til at blive optaget. Ifølge den hollandske premierminister Mark Rutte opfylder Bulgarien endnu ikke betingelserne for, at bulgarere kan rejse uden pas-kontrol gennem EU-landene.
Rutte kaldte beslutningen om nu at tillade Rumænien “et stort skridt”, efter at Holland i årevis havde blokeret deres optagelse i Schengen-ordningen. Europa-Kommissionen og Europaparlamentet mener, at alle tre EU-lande har overholdt de tidligere indgåede aftaler.
Den 8. december bliver sagen drøftet på mødet for EU’s justits- og indenrigsministre. Ved afstemninger om både optagelse af nye Schengen-lande og om EU-udvidelse kræves enstemmighed.