Europa-Parlamentet truer med at blokere EU’s flerårige budget 2021-2027, og dermed også den milliarddyre corona-genopretningsfond. Det flerårige budget (1.074 milliarder euro) og corona-genopretningsfonden (750 milliarder) udgør kernen i en række finansielle beslutninger, der skal træffes denne måned.
Europa-Parlamentet er nu på kollisionskurs med de 27 EU-regeringsledere og Europa-Kommissionen, som tidligere i juli ved to europæiske topmøder nåede til enighed. Også budgetterne for den Grønne Pagt og fælles landbrugspolitik står nu muligvis for fald.
Europa-Parlamentet ønsker mindst 113 milliarder euro ekstra til flerårig budget (2021-2027), et beløb som for de fleste medlemslande (hollænderne i spidsen) er uacceptabelt. Tyskland tilbyder nu ekstra 9 milliarder euro og kalder det en ’kreativ løsning’.
EU-formand Tyskland har i går øget presset på Europa-Parlamentet for hurtigst muligt at godkende de budgetter, regeringslederne indgik i juli. Hvis parlamentet fortsætter med at stå imod, er coronamilliarderne i fare, advarer den tyske EU-ambassadør.
Det brev, som blev sendt onsdag, markerer dermed et nyt skridt i en tilspidset konflikt mellem parlamentet og EU-landene. Parlamentarikerne var ikke imponeret over de skjulte tyske trusler onsdag eftermiddag. Flere krav ’sætter hele konstruktionen på spil’, ifølge ambassadøren i brevet.
Det betragtes allerede som et gennembrud, at Den Europæiske Union får lov at indføre ’egen indtægtskilder’ (altså: skatter og afgifter). Ifølge EU-traktaten er EU’s indtægtskilder (indtil nu?) en sag for EU-regeringerne (læs: statslederne).
Det er især Tyskland, der bremser ønsket fra parlamentet om at indføre ’retssikkerhed’ som en betingelse for udbetaling af EU-støtte. Europa-Parlamentarikerne ønsker at tvinge lande som Polen og Ungarn (men også Tjekkiet og Kroatien) til at stoppe underminerende af deres retssystem.
Her støttes de af Holland, Finland, Danmark og Sverige, men andre regeringsledere og ministre tør endnu ikke at gå til sanktioner og bøder over for deres kollegaer i de uenige lande.
At underminere retssikkerheden – som Ungarn systematisk gør – kan ikke gå uvæsentligt hen i EU. ”EU må ikke lade sig pibe af af Orban og hans kumpaner,” siger delegationsleder Agnes Jongerius. Respekt for retssikkerheden skal være en betingelse ved fordeling af genopretningsfonde og i flerårigt budget (MFF).
Indtil videre siger parlamentet, at de i så fald ikke vil godkende milliardfondene, og at pengene derfor ikke vil være tilgængelige 1. januar. Ifølge den tyske ambassadør ’venter Europa på en aftale’, der er højst nødvendig ’for vores borgere, virksomheder, forskere og regioner’. Næste uge burde en sådan aftale foreligge, så den ved et nyt statsledertopmøde kan ’godkendes’.