Den Europæiske Union skal have mere beføjelser og blive mere beslutningsdygtig. EU-politikere skal også have mere magt, og lande i EU’s vetoret skal nogle gange afskaffes. Derfor skal flere europæiske traktater revideres, mener Europa-Parlamentet.
Europa-Parlamentet vedtog torsdag en ikke-bindende resolution, hvor medlemslandene opfordres til at arbejde for en sådan fornyelse og indkalde en konference om emnet. På den måde ønsker europarlamentarikere at afskaffe regeringsledernes vetoret, når det handler om sanktioner eller nødsituationer. Nu skal alle EU-lande være enige – enstemmighed.
Ikke kun beslutningsprocessen mellem ministre og medlemslande skal ændres, men også i Europa-Parlamentet skal der ske forandringer. Parlamentarikere ønsker for eksempel at kunne fremsætte, ændre eller tilbagekalde lovforslag. På den måde får politikerne mere magt og bliver en del af den lovgivende proces.
Promotion
Resolutionen fra Parlamentet udspringer af Konferencen om Europas Fremtid, hvor regeringer, borgere og organisationer i detaljer har diskuteret den europæiske projektets fremtid. Den 23. og 24. juni samles stats- og regeringscheferne fra de 27 medlemslande. Ifølge Parlamentet skal der under dette EU-topmøde træffes afgørende beslutninger om modernisering af EU.
Den belgiske europaparlamentariker Guy Verhofstadt (Open VLD) sagde, at det bl.a. på grund af den nuværende enstemmighedsregel tog tre måneder at nå til sanktioner mod Rusland.
Det er kendt, at den franske præsident Macron tidligere har opfordret til modernisering af EU og også ønsker at udvide EU’s opgavefelt inden for økonomi og industri. Han ønsker dog mere magt til ministrene og mindre til EU-institutionerne.
Det er også kendt om Macron, at han først vil diskutere optag af nye medlemslande, "når EU har fået styr på sit eget hus først." På EU-topmødet i slutningen af denne måned er især medlemskabsprocedurer for Ukraine, Moldova og Georgien på dagsordenen – blandt andet på grund af Rusland-krigen mod Ukraine.
Det er ikke de eneste lande, der ønsker at blive medlem af EU. Tyrkiet har været kandidatland i 23 år, ligesom Montenegro, Nordmakedonien, Serbien og Albanien. Derudover er Kosovo og Bosnien-Hercegovina potentielle kandidatlande, som befinder sig endnu længere fra et medlemskab.