Torsdag mødes regeringslederne fra EU-landene i Bruxelles for at tale om det nye flerårige budget. På grund af store uenigheder vil dette ekstraordinære finansielle topmøde ikke føre til enighed eller en aftale, men højest til en politisk enighed om nødvendigheden af at modernisere EU’s opgaveportefølje.
Kernen i problemet er, at flere lande og politiske ledere erkender, at arbejdsmetoden og opgaveporteføljen i den næsten 75 år gamle Europæiske Union skal ’moderniseres’, og at EU skal påtage sig flere og andre opgaver. Klimaindsatsen, Green Deal og ny energi, bedre overvågning af ydre grænser, retfærdig fordeling af modtagelse af asylansøgere og et moderne teknologipolitisk fokus er eksempler på dette.
Men fordi de fleste EU-lande ikke ønsker at øge deres årlige bidrag til Bruxelles, er der ikke penge til sådanne ønskede nye opgaver, og der må derfor spares på de nuværende opgaver. Spørgsmålet er, hvorfor EU stadig skal gøre det, som den allerede har gjort i årtier. Det europæiske landbrugspolitik, som med 59 milliarder euro om året udgør godt en tredjedel af det samlede budget, er en vigtig del af dette. Holland er et af de lande, der mener, at budgettet for den fælles landbrugspolitik (GLB) godt kan reduceres med en fjerdedel.
Netop i denne uge afslørede det normalt velinformerede tidsskrift Politico, at der i lang tid bag kulisserne i Bruxelles – helt op på højt niveau – har raset en kamp om landbrugssubsidierne. Den øverste embedsmand for landbrugsafdelingen, generaldirektøren, modsætter sig, at vurdering og tildeling af landbrugssubsidier gøres underordnet en for hurtig omstilling til Green Deal. Det fremgår af lækkede interne mails.
Den øverste landbrugs-embedsmand i Bruxelles mener, at de nuværende landbrugssubsidier ikke må stoppes eller reduceres allerede nu. I stedet for at stoppe, bør der først sættes farten ned, skulle han have argumenteret for. Det forventes især, at Frankrig og Polen vil modsætte sig en reduktion af landbrugssubsidierne. I det kompromisforslag, som EU-præsident Charles Michel har præsenteret, bliver en lille del af den nuværende støtte omdannet til direkte ’indkomststøtte’ til landmænd, mens der bliver mindre penge til store landbrugskoncerner.
Senere i marts forventes forslag om ’fra jord til bord’-strategien og biodiversitetsstrategien 2030. Disse vil vægte i det nye GLB, hvis det står til Europa-Kommissionen. EU-landene skal i deres GLB-planer indføre, at mindst 40 % af udgifterne bidrager til klimamålene. Den europæiske klimaaftale vil forankre dette, så de nye GLB-planer vil under alle omstændigheder blive vurderet i forhold til klimapolitikken. Derfor forventes det ikke, at det allerede nu i Bruxelles vil blive nævnt beløb for en reduktion af landbrugsudgifterne.
Den hollandske premierminister Mark Rutte vil i de kommende dage under det særlige EU-topmøde fastholde sit ønske om ikke at lade EU-budgettet og de hollandske bidrag vokse. Selv hvis han til gengæld får et mere moderne EU-budget, vil premierminister Mark Rutte ikke lade bidraget vokse.
Det sagde Rutte tirsdag aften under en debat i parlamentet i Haag. Det forslag, som for nyligt er fremsat af EU-præsident Charles Michel, skal under alle omstændigheder af bordet, fastslog Rutte. Hollandske krav om ikke at hæve EU-budgettet er ifølge Rutte blot et middel til at sikre, at Holland under alle omstændigheder ikke betaler mere, end det allerede gør.
Europa-Kommissionen ønsker at hæve EU-budgettet til 1,11 procent af økonomien for alle EU-lande samlet set. EU-præsident Charles Michel arbejder med et kompromisforslag på et budget på 1,074 procent. For Holland svarer det til en forhøjelse på 2 milliarder euro. Rutte giver plads til en budgetforhøjelse, hvis det ikke betyder, at Holland netto skal betale mere.