Greenpeace, den Finske Forening for Naturbeskyttelse og Amnesty International siger, at især drivhusgasser fra landbrug og transportsektoren skal reduceres. Miljøorganisationerne fremhæver også, at den omfattende skovhugst udgør en væsentlig trussel mod karbonlagringen i de finske skove.
Skov- og papirindustrien udgør en vigtig søjle i den finske økonomi, men nye EU-lovgivninger om naturbeskyttelse stiller stadig strengere krav i denne sektor. Det gælder også skovindustrien i andre skovrige EU-lande som Sverige, Norge samt Tjekkiet, Slovakiet og Rumænien.
Det er ikke første gang, finske organisationer iværksætter juridiske tiltag. I 2022 blev en lignende klage indgivet, men den blev afvist, da klimaforordningen på det tidspunkt var for ny til at kunne bedømmes effektivt. Situationen er dog forværret siden da. I den årlige klimarapport for 2023 indrømmede den finske regering selv, at klimamålene sandsynligvis ikke vil blive nået, hvilket danner grundlaget for den nuværende retssag.
Miljøorganisationerne baserer deres sag delvist på en nylig afgørelse fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) mod Schweiz, hvor det blev fastslået, at utilstrækkelige klimahandlinger udgør en krænkelse af menneskerettighederne. De finske grupper håber, at denne afgørelse vil sætte en præcedens for deres egen sag.
Den finske regering forsvarer sig med, at de allerede gør betydelige bestræbelser på at nå klimamålene, og at der er brug for tid til at implementere nye tiltag. Klima- og miljøminister Kai Mykkänen har indrømmet, at der er problemer med kulstoflagringen i skovene, men understreger, at der fortsat er planer om at tage yderligere skridt.
Denne retssag i Finland er en del af en større tendens i Europa, hvor miljøorganisationer i stigende grad går til retssystemet mod regeringer, som de mener svigter i deres klimapolitik. I Tyskland vandt en gruppe unge en historisk sag mod regeringen, hvilket førte til strammere klimalove.
Også i Nederlandene blev regeringen i 2019 pålagt af retten til at gøre mere mod klimaforandringer efter en sag anlagt af Urgenda-stiftelsen. Sådanne retssager understreger det voksende pres på regeringer for at tage klimaforandringer alvorligt og opfylde deres internationale forpligtelser.