Flere og flere europæere mener, at landmænd skal have mere betalt for deres fødevarer. Andelen er steget fra 26 til 39 procent i løbet af de sidste tre år. Næsten alle adspurgte (95 procent) mener, at landbrug og landdistrikter er vigtige for ”vores fremtid” i Den Europæiske Union.
Hvad angår økonomisk støtte, viste det sig, at 56 procent af borgerne mener, at landmændenes indkomst bør stige i de kommende ti år. Det er markant mere end i tidligere undersøgelser i 2017 og 2007.
Det fremgår af en undersøgelse, som Den Europæiske Union har gennemført i de seneste måneder i alle EU-lande blandt mere end 27.200 respondenter. De første resultater blev offentliggjort i weekenden i forbindelse med "De Grønne Uge" i Bruxelles, forud for afgørende debatter om modernisering af den fælles landbrugspolitik.
Undersøgelsen viste også, at mere end halvdelen (52 procent) mener, at beskyttelse af miljøet og indsats mod klimaforandringer skal være et af de vigtigste mål, ligesom det er vigtigt at sikre en rimelig levestandard for landmænd (51 procent).
Næsten tre ud af fire europæere kender den fælles landbrugspolitik (FLP) og mener, at alle borgere drager fordel af den. Desuden viser det sig, at flere EU-borgere tror på, at FLP gavner alle borgere og ikke kun landmænd (76 procent i dag, 15 procentpoint mere end i 2017). I alle medlemsstaterne deler et flertal af borgerne denne opfattelse, undtagen i Malta.
De fleste mener stadig, at det hovedsageligt skal handle om at levere sikker, sund og kvalitetsrig mad, hvilket 62 procent af respondenterne mener, lige som i 2017. Denne holdning afspejles også på nationalt niveau, hvor borgerne mener, at dette skal være FLP’s topprioritet.
Selvom en stigende andel af borgerne mener, at landbruget er en af de vigtigste årsager til klimaforandringer (fra 29 procent i 2010 til 42 procent i 2020), mener flertallet, at landbruget allerede har ydet et stort bidrag i kampen mod klimaforandringer (55 procent mod 46 procent i 2010).