Frankrig varetager det kommende halve år formandskabet for Den Europæiske Union. Dette midlertidige formandskab vil i særdeleshed være præget af Fremtidskonferencen om modernisering af EU's budget og procedurer.
Derudover ønsker den franske præsident Manuel Macron at udvide EU's opgavefelt markant på det internationale økonomiske område, hvilket ikke vækker bred opbakning blandt alle EU-lande.
Efter de nylige beslutninger om den nye fælles landbrugspolitik (GLP) forventes der under det franske formandskab knap nok nye markante beslutninger inden for landbrugsområdet. Den franske minister for landbrug og fødevarer, Julien Denormandie, skal dog begynde implementeringen af de første fra-bonde-til-bord-foranstaltninger, men hans primære opgave bliver at sikre, at kommissær Janusz Wojciechowski ikke kører for hårdt på.
På landbrugsområdet forventes den mest fordelagtige ændring at komme fra nye handelsaftaler. Frankrig ønsker beskyttelse mod import af (billigere) fødevarer, som ikke er produceret efter de europæiske (miljø)standarder. Med princippet om gensidighed for import og egen produktion vil Frankrig undgå, at EU's miljø- og klimaregler i fremtiden svækker EU-bøndernes konkurrenceevne.
Denormandie advarer om, at Green Deal på ingen måde må føre til en flytning af produktionen ud af EU. I Frankrig er der bred enighed om, at det indenlandske oksekødsmarked skal beskyttes, og at frihandelsaftalen med de sydamerikanske Mercosur-lande derfor ikke må træde i kraft.
Det nye franske formandskab planlægger også at sætte import af skovrydningfri soja, palmeolie og oksekød på dagsordenen, men det er usandsynligt, at EU's miljøministre i juni vil nå til en fælles holdning herom. Derudover skal miljøministrene også tage stilling til strategien for jordbeskyttelse. Her kan der heller ikke forventes en beslutning endnu, blandt andet fordi meningerne i EU-medlemslandene stadig er meget delte.
De handelsaftaler, der for tiden forhandles med New Zealand og Australien, vil sandsynligvis støde på franske betænkeligheder på grund af konkurrencen for animalske produkter i Frankrig. Ifølge den franske opfattelse er forbruget af lokale produkter en patriotisk pligt.
Frankrig ønsker derfor at erstatte sojaimporten med mere sojaproduktion inden for EU. En øget fødevareimport, især af grøntsager og frugt, er også et stort problem i Frankrig. Landet har mere end fordoblet sin fødevareimport over de seneste tyve år.
Selvforsyning med fødevarer er strategisk vigtigt i Frankrig. For franskmændene er fødevareselvforsyning et spørgsmål om national uafhængighed og et tegn på et lands politiske styrke.