Det fremgår af en beregning foretaget af Financial Times om de økonomiske konsekvenser af at optage nye EU-medlemslande. Om dette holdes der i denne weekend et uformelt topmøde i spanske Granada med fyrre europæiske premierministre og præsidenter.
Bruxelles har tidligere i år lovet Ukraine, at der i december vil blive truffet en beslutning om EU-medlemskab. Otte andre europæiske lande (Moldova, Georgien og de seks Balkan-lande) har ventet i flere år på optagelse, fordi EU først skal have styr på sine egne forhold. På grund af den russiske krig mod vest kan dette ikke vente længere.
Ifølge gældende EU-regler vil Ukraine efter optagelse modtage 96,5 milliarder euro inden for rammerne af Den Fælles Landbrugspolitik (GLP) de første syv år samt yderligere cirka 90 milliarder euro fra andre EU-fonde, såsom Samhørighedsfondene.
Estimat fra Financial Times antyder, at på grund af tilkomsten af ni nye medlemmer vil de nuværende medlemslande Tjekkiet, Estland, Litauen, Slovenien, Cypern og Malta ikke længere være berettiget til denne form for finansiering.
Udformningen af en ny europæisk landbrugspolitik (for perioden 2025–2027) bliver en opgave for den nye Europæiske Kommission, som tiltræder efter valget i juni 2024.
Den tidligere store udvidelse af EU fandt sted efter Berlinmurens fald i 1989 og Sovjetunionens sammenbrud. I 1993 fik de fleste østeuropæiske lande udsigt til optagelse, og i 2004 blev ti nye medlemslande faktisk optaget: Polen, Ungarn, Tjekkiet, Slovakiet, Slovenien, Estland, Letland og Litauen samt Malta og Cypern. I 2007 fulgte Bulgarien og Rumænien.