Partiets politik – såsom den omstridte lovgivning om 'udenlandske agenter' og dets afvisning af sanktioner mod Rusland – har ført til spændinger med vestlige allierede som Den Europæiske Union (EU).
Præsident Salome Zurabishvili, en udtalt fortaler for EU, støttes af en koalition af forskellige pro-vestlige oppositionspartier, som er gået sammen for at udfordre den siddende magt. Præsidenten, som tidligere har talt imod Georgisk Drøm, ser valget som afgørende for at bringe landet tættere på europæisk integration.
Pro-EU-bevægelser har vundet frem på det seneste med demonstrationer og rallyer, hvor titusinder af georgiere samledes for at støtte den europæiske kurs. Men nylige meningsmålinger viser, at det langt fra er sikkert, at tilhængerne af EU kommer til at vinde.
Den politiske kamp handler ikke kun om ekstern orientering, men også om problematiske indenrigspolitiske spørgsmål som territorial integritet og økonomiske udfordringer. Georgierne kæmper stadig med konsekvenserne af den militære konflikt med Rusland i 2008 og den russiske besættelse af de separatistiske regioner Abkhasien og Sydossetien.
Georgisk Drøm argumenterer indirekte for, at de kan beskytte landet mod nye militære optrapninger med Rusland og sikre stabilitet, men ifølge modstandere fører denne tilgang til yderligere isolation og øget afhængighed af Moskva.
Valget i Georgien bærer mange ligheder med de seneste politiske udviklinger i Moldova, hvor den pro-EU-side ved et nyligt valg opnåede en snæver sejr. Den pro-europæiske koalition dér står dog over for pres fra Rusland.
Alt i alt udgør valget i Georgien et vigtigt vejskille, hvor udfaldet kan få stor betydning for den regionale dynamik samt forholdet til Rusland og EU. Mange georgiere ser valget som et valg for fremtiden, hvor det centrale spørgsmål er: Bevarer de forsigtighed i deres forhold til Rusland, eller vælger de ubetinget en europæisk fremtid?