EU's finansministre har i Luxembourg opnået enighed om at oprette en særskilt investeringsfond for de EU-lande, der bruger euroen som betalingsmiddel. Den nu foreslåede fond er en svag afskygning af de tidligere store planer fra den franske præsident Macron, som ønskede en stor fond uden for EU's budget og uden for EU's beslutningsproces.
Der har været næsten to års forhandlinger om formen og finansieringen af Budgetinstrumentet for Konvergens og Konkurrenceevne (BICC), som instrumentet officielt kaldes. Instrumentet er tiltænkt strukturelle reformer og investeringer for at styrke eurozonen, men det er udtrykkeligt ikke et 'eurozonebudget'.
Den hollandske finansminister Wopke Hoekstra har fra starten modsat sig en separat pengestrøm for eurolandene. Desuden var det ikke klart, hvor pengene skulle komme fra i dag. Ifølge minister Hoekstra er der i Luxembourg "taget gode skridt mod en bedre anvendelse af EU-penge ved at knytte budgettet til reformer".
Forhandlingerne om størrelsen på ’puljen’, som skal finansieres via EU's flerårige budget for perioden 2021 til og med 2027, mangler fortsat. Men det forventes, at der ikke vil være mere end 20 milliarder euro til rådighed over syv år for de nitten eurolande. Der er også indgået aftaler om adgang til pengene for lande uden for eurozonen.
Der synes også at være fremgang i en Europa-dækkende indførelse af en ’internetskat’, som tidligere på året allerede blev indført af Frankrig. Efter det ikke lykkedes at nå til enighed inden for EU, gjorde franskmændene det selv. Nu har Italien også annonceret, at de vil indføre en skat på ’grænseoverskridende gevinster’. Ifølge Italien skal skat betales i det land, hvor omsætning og profit genereres.
De EU-lande, som tøvede med at indføre en sådan ny digitalskat, krævede tidligere, at et sådant skridt skulle gælde globalt, og først hvis det ikke lykkes, skulle EU gøre det. Netop denne uge oplyste OECD’s økonomer, at en sådan internetbeskatning er mulig.