En ny videnskabelig irsk-hollandsk undersøgelse understreger, at det især er kooperativer, som har en “høj markedsandel” på over 50 % i de skandinaviske lande, samt i Irland, Holland, Frankrig og Østrig. De store mælkeproducenter kan klare prisudsvingene på de europæiske og internationale mælkemarkeder.
Det forventes, at især mindre virksomheder vil få det svært i de kommende år. Undersøgelsen er udarbejdet af forskere fra det irske landbrugsinstitut Teagasc og dr.ir. Roel Jongeneel fra Wageningen Universitet (WUR).
Studierapporten er udarbejdet for Landbrugskommissionen i Europa-Parlamentet og ser ikke blot på udviklingen af mælkeproduktionen fra tidligere år til nu, men fremsætter også anbefalinger for de kommende år. Blandt andet konstateres det, at antallet af mælkeproducenter i EU-landene er steget som følge af tilgangen af nye EU-medlemslande, og at den samlede produktion er vokset efter afskaffelsen af mælkekvoterne.
Mejerisektoren i hele Europa har dog i de sidste tyve år også gennemgået en række “strukturelle” ændringer, herunder: en stor reduktion i antallet af mælkeproducenter; en generel stigning i den gennemsnitlige størrelse på mælkeproducenterne; og en langvarig nedgang i antallet af malkekøer. I flere EU-lande halter udviklingen i mejerisektoren betydeligt bagefter, viser de nye tal.
Forskerne understreger, at miljøpolitikken – både på EU-niveau og i EU-landene – “øver en stadigt større indflydelse” på mejerisektoren. “Nedbringelse af drivhusgasudledninger og forbedring af vandkvaliteten har en stadig større betydning for EU’s mejerisektor og er i nogle medlemslande allerede mindst lige så vigtig, om ikke vigtigere, end Den Fælles Landbrugspolitik (GLP). Den slags forpligtelser risikerer at forvirre, fremmedgøre og afskrække landmændene,” påpeger forfatterne.
Med henblik på fremtiden påpeges det, at mælkeproduktionen fortsat vil have brug for økonomisk støtte fra den fælles EU-landbrugspolitik (GLP), og at EU må fremlægge ’instrumenter og incitamenter’ (læs: økonomiske godtgørelser) for at reducere overskuddet af gødning og for at begrænse udledningen af drivhusgasser. Det foreslås endda at indføre en slags CO2-afgift og et afregningssystem for kvælstofrettigheder, svarende til den nuværende handel med udledningstilladelser for store industrivirksomheder.
I embeds- og politiske kredse i EU foregår der allerede de første indledende drøftelser og planlægning af en ny fælles landbrugspolitik for perioden 2025-2030. Efter Europa-Parlamentsvalget i juni skal der indgås nye koalitionsaftaler i det nye Europa-Parlament, som fra 2025 skal føres ud i livet af en ny Europæisk Kommission.