I over halvdelen af tilfældene indeholder overfladevandet for mange sprøjtemidler. Dermed hører de hollandske overfladevand til de mest forurenede vande i Europa. Det fremgår af en undersøgelse fra en stor hollandsk miljøorganisation om, hvordan de tretten regionale provinsregeringer varetager deres opgaver.
Undersøgelsen viser, at nogle provinser stadig ikke har indført de EU-regler mod vandforurening, som har været gældende i mange år. Miljøorganisationen opfordrer den hollandske stat i Haag til at tage ansvaret for at løse dette problem. Der foreslås også, at kun økologisk landbrug skal tillades i sårbare områder.
Europa forpligter lande til at stoppe eller minimere brugen af sprøjtemidler i grundvandsbeskyttelsesområder og de beskyttede Natura 2000-områder. Provinserne har nu hovedansvaret for beskyttelsen af disse områder, men tillader alligevel brugen af mange, ofte meget giftige, sprøjtemidler.
I disse områder dyrkes mange afgrøder, hvor der ofte sprøjtes intensivt, såsom kartofler, blomsterløg og pærer. Da Holland hermed overtræder EU-lovgivningen, har miljøorganisationen indgivet en klage til Europaunionen over den hollandske politik.
Også udenfor disse sårbare områder gør Holland for lidt for at beskytte vandet. Bufferzoner skal sikre, at sprøjtemidler ved sprøjtning ikke ender i nærliggende grøfter. Holland har som regel bufferzoner på knap en meter, men for at reducere cirka tre fjerdedele af udvaskningen, bør zonerne være mindst 15 til 20 meter brede.
I det lavtliggende fugtige hollandske polderlandskab ligger grøfter ofte kun få snese meter fra hinanden. At håndhæve et gødningsforbud i så brede europæiske striber langs grøfterne ville betyde, at det nærmest ikke ville være tilladt nogen steder.