Den Europæiske Revisionsret konstaterer, at EU-landene kun delvist har tacklet problemer i erhvervsklimaet. Genopretningsfonden blev oprindeligt oprettet for at mildne pandemiens økonomiske konsekvenser, men hidtil har reformer og investeringer givet begrænsede resultater.
Corona-genopretningsfonden er på cirka 650 milliarder euro. EU-landene kan trække på denne fond mod forpligtelser om at gennemføre strukturelle reformer, som skal tage højde for landespecifikke økonomiske udfordringer.
Ud af de 82 anbefalinger, som Bruxelles har fremsat til medlemsstaterne for at forbedre erhvervsklimaet, er ingen fuldt ud gennemført. En betydelig del er kun blevet taget op marginalt eller slet ikke, hvilket har efterladt eksisterende problemer uløste.
Kritikere mener, at EU-landene knap har taget sig af EU-anbefalingerne og hovedsageligt har brugt pengene på projekter, som de selv har foreslået.
Revisionsretten konkluderer, at foranstaltningerne kun i halvdelen af de undersøgte tilfælde har bidraget til målbar fremgang i erhvervsklimaet. Selvom nogle reformer allerede har ført til nye love, er antallet af konkrete forbedringer stadig beskedent.
Kun omkring en tredjedel af de gennemførte tiltag viser indtil videre tydelige resultater, og det kan tage år, før virkningerne bliver synlige.
Det samlede budget for erhvervsklimarelaterede tiltag inden for genopretningsfonden udgør 109 milliarder euro. Alligevel er potentialet i denne støtte endnu ikke fuldt udnyttet. Ifølge Revisionsretten er fremskridtene i mange sektorer stadig begrænsede og ujævne.
De fleste reformer oplever forsinkelser. Mere end en fjerdedel af tiltagene var i april 2025 stadig ikke afsluttet. En hård deadline gælder for gennemførelsen: alle planlagte tiltag skal være færdige inden udgangen af august 2026.
Da al opmærksomhed i Bruxelles nu går mod opbygning og udvidelse af forsvarsindustrien samt styrkelse af økonomisk autonomi, vokser der flere stemmer frem for at overføre de ikke-udbetalte coronastøttemidler til forsvar og autonomi.