Trump mener, at handelsaftaler tidligere er blevet indgået alt for til fordel for udenlandske partnere. Præsidenten peger især på Canada, Mexico og Den Europæiske Union som parter, som efter hans mening har for let adgang til det amerikanske marked. For at rette op på det ønsker han at indføre høje importtariffer. Med det vil han også beskytte de amerikanske producenter.
Analytikere ser dette som et signal om protektionisme og mulige højere importafgifter. Det kan føre til forstyrrelser på de internationale markeder. Trump har længe kritiseret det, han kalder ’uretfærdige handelspraksisser’.
Kritikere stiller spørgsmål ved effektiviteten af højere tariffer. De påpeger, at forbrugerne i sidste ende betaler prisen, fordi virksomhederne viderefører de ekstra importomkostninger til salgsprisen. Desuden kan en stigning i protektionisme føre til, at også Den Europæiske Union og andre handelspartnere hæver deres importtariffer eller indfører andre gengældelsesforanstaltninger.
For EU udgør truslen om højere amerikanske importafgifter en betydelig udfordring. Det indre marked er stærkt afhængigt af eksport, især i sektorer som landbrug og fremstillingsindustri. Også andre sektorer, såsom luftfart, højteknologi og den farmaceutiske industri, er bekymrede.
På politisk niveau er der splittelse inden for EU om, hvordan man bedst skal reagere. Nogle ønsker at dæmpe spændingerne gennem diplomatiske midler, mens andre taler for et kraftigt svar, for eksempel ved selv at øge tarifferne på amerikanske produkter. Samlet set kunne EU vise, at det er villigt til at forsvare sit indre marked.
Europæiske nøglepersoner, herunder Kommissionsformand Ursula von der Leyen, har givet udtryk for vilje til at indgå i samtaler. Indtil videre er det uklart, om Trump rent faktisk vil gennemføre sine trusler. Næste uge afholdes et EU-topmøde i Bruxelles med regeringslederne, hvor to vigtige punkter står på dagsordenen: håndteringen af den russiske krig i Ukraine og forebyggelsen af en handelskrig med amerikanerne.