Den europæiske udenrigspolitiske repræsentant, Josep Borrell, har inviteret Irans udenrigsminister, Javad Zarif, til at komme til Bruxelles. Det er endnu ikke kendt om og hvornår Iran vil følge invitationen. Formålet er at ‘deeskalere’ situationen i Mellemøsten efter det dødelige angreb fra USA mod den iranske general Qassem Soleimani i Irak.
I den belgiske hovedstad har generalsekretær Jens Stoltenberg indkaldt medlemmerne af NATO-rådet til et hastemøde, der skal finde sted i dag. Den planlagte israelske sikkerhedskabinet-samling søndag om de mulige konsekvenser af mordet på den iranske general Qassem Soleimani af det amerikanske militær, er rykket til mandag. Det meldes af israelske medier.
Efter sigende vil mødet fokusere på, hvordan Israel kan forberede sig på mulige gengældelsesaktioner fra Iran mod israelske mål. Israel har siden den dødelige amerikanske aktion i Bagdad været i øget beredskab.
Promotion
Iran meddelte søndag, at man ikke længere føler sig bundet af den internationale atomaftale fra 2015. Den beslutning kan betyde, at Teheran fortsætter sit nukleare program uden begrænsninger og også fortsætter med yderligere berigelse af uran.
EU-kommissær Borrell offentliggjorde sin invitation til Iran dagen efter en telefonsamtale med Zarif. Under samtalen understregede den høje repræsentant ‘vigtigheden af at deeskalere spændingerne, udvise tilbageholdenhed og undgå yderligere eskalering’.
Borrell sagde også, at han havde opfordret Zarif til at bevare den historiske atomaftale (med de permanente medlemmer af FN's Sikkerhedsråd plus Tyskland) fra 2015. Den amerikanske præsident Donald Trump opsagde den aftale, som hans forgænger Obama indgik, ensidigt i maj 2018 og indførte sanktioner mod Iran. Han truer også med sanktioner mod (europæiske) virksomheder, der ikke følger den amerikanske boykot.
Under de stigende spændinger mellem USA og Iran i løbet af sidste år havde magthaverne i Teheran allerede spekuleret i delvis tilbagetrækning fra den internationale nukleare aftale i Wien. USA sagde aftalen ensidigt op for over halvandet år siden og indførte økonomiske sanktioner mod Iran.
På trods af disse foranstaltninger fastholdt den islamiske republik sig i længere tid til atomaftalen, mens de europæiske underskrivere forsøgte at overholde aftalerne om blandt andet handel trods amerikanske gengældelser. Sidste år begyndte Teheran dog at overtræde betingelserne i aftalen med verdensmagterne ved at berige mere uran til højere koncentrationer end tilladt. Det bringer produktionen af atomvåben tættere på.