I forberedelsen til det finansielle eurotopmøde har EU-præsident Charles Michel præsenteret et kompromisforslag til flerårig finansiering, hvormed han forsøger at imødekomme ønsker og krav fra EU-regeringerne, Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet.
Der har i et stykke tid været hård debat om den kommende flerårige finansiering, og nogle har allerede truet med boykot eller blokade. Næste uge lægges et forslag på bordet i Bruxelles, hvor budgettet er lavere end det, Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet ønskede, men stadig højere end det, som de fleste EU-lande som Nederland hidtil har ønsket.
Udgifterne i det endelige forslag fra EU-præsident Michel udgør 1,074 procent af den samlede europæiske indkomst (BNP), hvilket svarer til 1.094 milliarder euro. Europa-Kommissionen ønsker at hæve budgettet kraftigt til omkring 1.300 milliarder euro, 1,11 procent. Europa-Parlamentet ønsker et endnu større budget og sigter mod omkring 1.500 milliarder euro (1,3 procent) for perioden 2021 – 2027.
Med sine 1,074 procent fastholder Michel niveauet fra et tidligere forkastet forslag fra det tidligere finske EU-formandskab, men indarbejder nogle forslag og krav fra forskellige parter. For eksempel reducerer han udgifterne til landbrugsstøtte og udvikling af landdistrikter med over 50 milliarder til 329 milliarder euro. For nogle EU-lande er dette nærmest uacceptabelt, men for andre er det stadig ikke nok.
Der er en tilsvarende nedskæring til støtte for mindre udviklede regioner (samhørighedsfonden), hvilket bringer det samlede beløb til 323 milliarder. Jo rigere et land er, desto mindre modtager det fra denne fond. Derfor vil de rigere EU-lande miste indtægter. Derudover afskaffes flere ”milliardnedsættelser” for økonomisk stærke lande.
lande, der snyder med retsstaten, skulle kunne straffes med nedskæringer. Men det bliver i Michels forslag betydeligt sværere end i et tidligere forslag. Dette er nærmest et krav både fra Kommissionen og Europa-Parlamentet, men premierministrene og statsoverhovederne tør indtil videre ikke tage hårdt fat på uvillige EU-lande som Polen og Ungarn.
Forslaget rummer også flere egne indtægter til EU-kassen, selvom disse ikke må kaldes EU-skatter endnu. Det drejer sig om indtægter fra auktioner af CO2-kvoter og en afgift på ikke-genanvendte plastikemballager som medfinansiering af Green Deal. Dette forventes at generere 14 til 15 milliarder euro.
Michel foreslår desuden, at medlemslandene kun må beholde 12,5 procent af toldindtægterne fra importvarer. Det er nu 20 procent. Derudover skulle EU-landene tilføre 10 milliarder ekstra til Den Europæiske Investeringsbank for at generere yderligere 500 milliarder investeringer inden for klima og digitalisering.
Under EU-topmødet næste uge vil der blive forhandlet intenst om budgetstørrelsen og om, hvad pengene skal bruges til. EU-præsident Charles Michel har ikke oplyst, hvor længe topmødet vil vare. I Bruxelles regner man ikke med, at der blot vil blive nået en aftale uden videre. Man forventer, at der muligvis må forhandles mange nætter i træk. Det kan endda blive nødvendigt med et ekstra topmøde senere. Alle 27 medlemslande skal være enige om budgettet.