Ifølge den franske præsident Emmanuel Macron er NATO “hjernedød”. Ifølge ham kan de europæiske lande ikke længere stole på USA til at forsvare dem. Macron siger også, at han tvivler på NATO’s artikel 5, der foreskriver ’kollektivt forsvar’ og betragter et angreb på ét NATO-medlem som et angreb på alle medlemmer.
NATO fungerer kun, hvis garantien om sidste udvej fungerer, sagde Macron. Macron udtalte sig på tærsklen til NATOs møde i Bruxelles, at de europæiske NATO-lande må genoverveje USA’s forpligtelser. Ifølge Macron er den amerikanske præsident Donald Trumps beslutning om at trække amerikanske tropper ud af Syrien uden at konsultere de europæiske allierede et tegn på, at USA ’vendte ryggen til os’.
Macron advarer de europæiske lande i et interview med det britiske ugeblad The Economist om, at de ikke længere kan stole på USA til at forsvare NATO-allierede. Europa står på ”afgrundens rand”, siger han, og må begynde at se sig selv som en geopolitisk magt. Den franske præsident siger, at det er på høje tid, at Europa ’vågner op’.
Macron kritiserede NATOs nylige manglende evne til at reagere på Tyrkiets offensiv i Syrien og sagde, at det var på tide, at Europa ophørte med at opføre sig som en amerikansk allieret i forhold til Mellemøsten.
For hvis præsident Trump ikke længere er villig til at indsætte sine soldater til at forsvare Europa, giver alliancen ikke længere mening, argumenterede Macron. For Frankrig kommer det belejligt. For to år siden lancerede præsident Macron gamle idéer om et selvstændigt, fransk-ledet troværdigt europæisk forsvar. Den nylige tvivl om den amerikanske sikkerhedsgaranti for Europa og dermed NATO’s troværdighed giver Macrons idéer ny hastende betydning.
Desuden giver Trumps ’America First’ Macron et stærkt argument for at omdanne EU til en fuldgyldig militær aktør. Omkostningerne herved er dog kolossale og nærmest ubetalelige efter EU-standarder. Der har i årevis været samtaler om en fælles EU-forsvarspolitik, men indtil videre er det stadig ’atlantisk’ alliancepolitik. Men hvis Trump trækker sig tilbage til det amerikanske kontinent, og briterne trækker sig væk fra det europæiske kontinent, skabes nye geopolitiske balancer, hævder også mange eksperter og analytikere.
Det største problem for tilhængerne af en europæisk forsvarspolitik er, at de 27 EU-lande på ingen måde er enige om en fælles udenrigs- eller international politik, og slet ikke om udsendelse af en europæisk fredsmission eller en europæisk hær. Faktisk vælger mange europæiske lande og politikere oftere deres eget nationale interesse til fordel for fællesskabet.
På deres hovedkvarter i Bruxelles mindedes NATO-landene onsdag Berlinmurens fald i 1989. NATO-ambassadørerne markerede 30-året for det symbolske afslutning på Den Kolde Krig og Tysklands opdeling. Det banede vejen for mange øst- og mellem-europæiske lande til at tilslutte sig EU og NATO. Men 30 år senere taler mange kommentatorer om, at der næppe er tale om genforening eller fornyelse af Europa – tværtimod ser man snarere ny national opsplitning og fragmentering, især i EU’s sydlige og østlige yderområder.
Berlinmurens fald den 9. november 1989 bliver også mindet lørdag i Berlin. Ved ceremonien deltager en række højtstående embedsmænd, herunder vært og borgmester Michael Müller samt den tyske præsident Frank Walter Steinmeier.