Den gennemsnitlige indkomst for landbrugsbedrifter i Den Europæiske Union steg mellem 2007 og 2018, men forblev på et relativt lavt niveau. Det gennemsnitlige driftsresultat steg i løbet af de ti år fra 28.800 til 35.300 euro.
De direkte EU-landbrugsstøtteordninger udgjorde i gennemsnit 28 % af landbrugsindkomsten med store forskelle fra land til land. Det fremgår af den seneste analyse af data fra Informationsnetværket for Landbrugsregnskaber (BIN), som for nylig blev præsenteret af Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Landbrug (DG AGRI).
I Litauen var andelen af GLB-støtte højest med 70 %, efterfulgt af Finland og Estland med henholdsvis 67 % og 66 %. I Holland udgjorde tilskud derimod kun 9 % af driftsindkomsten. Det gælder især inden for landbrug, mejeri og fjerkræ samt blandede bedrifter, og i langt mindre grad for vinproducenter og gartnerier.
Der er imidlertid væsentlige forskelle, ikke blot mellem medlemslandene, men også mellem aldersgrupper og køn. De højeste beløb pr. arbejdsplads blev genereret i det nordvestlige EU, og de laveste i øst.
Virksomheder, der drives af kvinder, opnåede i gennemsnit 38 % lavere indkomst. Ifølge rapporten driver de kvindelige ledere oftest mindre bedrifter, både hvad angår areal og produktionsvolumen.
Som forventet viser analysen også store forskelle mellem EU-landene med hensyn til virksomhedsstrukturer. De højeste aktiver findes hos de hollandske og danske virksomheder med et gennemsnit på cirka 3,1 millioner og 2,7 millioner euro. Det skyldes især de meget høje jordpriser og den store andel af investeringsintensive driftsformer i de to lande. Bedrifterne i Rumænien havde med 55.000 euro den mindste formue.
En gennemsnitlig landbrugsbedrift i EU var i 2018 på 37 hektar. Men også her findes der væsentlige forskelle. I Slovakiet var gennemsnittet 445 hektar, mens det i Malta var 3 hektar. Størstedelen af ejendommen tilhører andre. I hele fællesskabet var 56 % af dyrkningsjorden lejet.