Landet forsøger at komme ud af Ruslands indflydelse, som med en militær styrke besætter den østlige del af landet (Transnistrien).
Meningsmålinger viser, at den pro-vestlige nuværende præsident Maia Sandu har en komfortabel føring over sine ti modstandere. Hvis hun dog ikke når valggrænsen på 50 %, vil der blive afholdt en anden omgang den 3. november.
Ifølge meningsmålingerne forventes hun så sandsynligvis at møde Alexandr Stoianoglo, en tidligere rigsadvokat, der støttes af det traditionelt pro-russiske Socialistparti.
Sandu håber, at folkeafstemningen vil resultere i et klart 'ja'. Folkeafstemningen skal afgøre, om der skal indsættes en bestemmelse i forfatningen, som fastsætter EU-medlemskab som et mål.
Meningsmålinger viser, at et flertal er tilhænger af tilslutning. Dog har fem præsidentkandidater opfordret deres tilhængere til at stemme 'nej' eller boykotte. For at folkeafstemningen skal være gyldig, kræves en valgdeltagelse på mindst en tredjedel af vælgerne. Et svagt resultat for Sandu kan sætte tonen for parlamentsvalget næste sommer.
Landet med under 3 millioner indbyggere, omgivet af Rumænien og Ukraine, har siden Sovjetunionens fald i 1991 haft en vekslende pro-vestlig og pro-russisk politik.
Relationerne med Moskva er forværret, siden Sandu kom til magten i december 2020. Hendes regering har fordømt Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022.
Valgkampagnen er de seneste uger blevet overskygget af beskyldninger om indblanding. Politiet anklager Ilan Shor, en flygtet magnat bosat i Rusland, for at have bestukket mindst 130.000 vælgere til at stemme 'nej'.
Shor, der er underlagt vestlige sanktioner, har offentligt tilbudt at betale moldovere. Rusland benægter indblanding i Moldova og har længe beskyldt regeringen for 'russofobi'.