Finland og Estland blev i sidste uge ramt af forstyrrelser i strømforsyningen og kommunikationen på grund af skader på Estlink 2-strømkablet og flere internetkabler. EU reagerede hurtigt og kraftfuldt på disse sabotageforsøg, som forbindes med de stigende spændinger med Rusland.
De finske myndigheder har beslaglagt skibet Eagle S. Dette skib, registreret på Cookøerne, menes at være en del af Ruslands "skyggeflåde". Denne flåde, bestående af ældre tankskibe, spiller en central rolle i at omgå de vestlige sanktioner mod russiske olieprodukter. Skibet undersøges i øjeblikket grundigt af den finske kystvagt.
EU roste Finlands hurtige indsats og understregede nødvendigheden af solidaritet mellem medlemslandene i beskyttelsen af kritisk infrastruktur. I Bruxelles erklærede EU's høje repræsentant for udenrigsanliggender, Kaja Kallas, at disse sabotageforsøg udgør en alvorlig trussel mod Europas stabilitet. EU overvejer strengere sanktioner mod Rusland samt specifikke tiltag rettet mod skyggeflåden.
NATO har annonceret en øget militær tilstedeværelse i Østersøen. Dette inkluderer intensiverede maritime patruljer og anvendelse af avancerede teknologier til at opdage og forhindre sabotage. Derudover har Estland indsat sin flåde for at beskytte det operationelle Estlink 1-kabel.
Den finske premierminister Petteri Orpo beskrev Rusland som en “permanent og farlig trussel” mod Europa. Han understregede behovet for et styrket europæisk forsvar og en klar strategi for sikringen af grænsen mellem Finland og Rusland, som også er en NATO-grænse. Orpo opfordrede desuden til fortsat støtte til Ukraine som en del af den bredere europæiske sikkerhedspolitik.
Sabotagehændelserne understreger sårbarheden af kritisk infrastruktur i den nuværende geopolitiske kontekst. Eksperter påpeger, at tættere samarbejde inden for EU og blandt allierede er afgørende for at neutralisere disse trusler. Udover at øge den fysiske beskyttelse af infrastrukturen investeres der også i cybersikkerhed og andre forebyggende tiltag.