Beslutningen følger efter kraftigt pres fra landmænd og landbrugssektoren, som argumenterede for, at den nye afgift ville underminere deres konkurrenceevne på internationale markeder. New Zealands landbrug står for næsten halvdelen af landets eksport.
New Zealand ville have været det første land i verden, der forsøgte at begrænse klimaskader med en CO2-afgift per hektar landbrugsjord. Danmark har også arbejdet med dette i flere år og vil senest i denne måned afgøre, om en sådan afgift skal indføres.
Den newzealandske premierminister Christopher Luxon meddelte, at landbrugssektoren bliver undtaget fra Emissions Trading Scheme (ETS) for handel med emissionsrettigheder. Ifølge newzealandske regeringsdata står metan frigivet af får, køer og andre dyr for omkring 42% af bruttoudledningen.
I stedet oprettes en ny arbejdsgruppe, der skal fokusere på alternative tilgange til at reducere emissionerne. Også i Den Europæiske Union arbejdes der på planer om at inkludere store landbrugsvirksomheder i ETS-systemet.
Labour-oppositionen har kraftigt kritiseret beslutningen og advarer om, at den på sigt vil skade New Zealands internationale omdømme og økonomiske fremtid. Ifølge Labour risikerer New Zealand at miste sin konkurrencefordel på markeder, hvor brugere og forbrugere i stigende grad vægter bæredygtighed og miljøvenlig produktion højt.
Det er muligt, at Danmark nu bliver forgangsland ved at indføre en CO2-afgift per hektar landbrug. De danske regeringspartier er enige om, at en sådan afgift skal indføres. Det trepartssamarbejde ('trilateral') mellem regering, erhvervsliv og samfund skal efter planen træffe en beslutning om dette i denne måned.