Antallet af EU-lande, som ikke ønsker at forhøje EU's flerårige budget for 2021 til 2027, stiger. Sverige, Østrig og Danmark slutter sig til den hollandske og tyske modstand mod forhøjelse. Det truer med at skabe en konfrontation i den europæiske beslutningsproces mellem EU-regeringerne, Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet.
Disse fem lande ønsker ikke at bruge mere end 1 procent af den samlede europæiske indkomst i de kommende syv år, hvilket blev tydeligt i Luxembourg, hvor EU's finansministre var samlet i to dage. Europa-Kommissionen mener, at det flerårige budget bør hæves til 1,11 procent, og Europa-Parlamentet vurderer endda 1,3 procent som nødvendigt.
Ifølge den østrigske minister Eduard Müller kan EU ikke ignorere denne ”koalition af fem nettobetalere”. ”Efter Brexit finansierer vi 40 procent af det europæiske budget. Den situation skal tages i betragtning.” Kommissionen og Europa-Parlamentet mener, at med flere opgaver og mere arbejde (klimapolitik, miljø!) er der også behov for et større budget.
Den hollandske minister Wopke Hoekstra udtalte, at 1 procent af de samlede økonomier er ”mere end tilstrækkeligt”. Samtidig skal det flerårige finansielle rammeværk (MFF) moderniseres hurtigt, sagde han. ”Lad os begynde med det 21. århundrede, med temaer som innovation, klimaforandringer og grænsekontrol.”
Ifølge EU-kommissær Günther Oettinger (budget) skal budgettet vokse for at imødekomme medlemslandenes ønsker, advarede han onsdag i Bruxelles. EU's medlemsstater skal enes enstemmigt om MFF.
EU-landenes premierministre og præsidenter skal på deres topmøde den 17.-18. oktober tage stilling til en evt. budgetforhøjelse. På dagsordenen for dette møde er også muligt britisk EU-exit og udnævnelsen af en ny fransk kandidat til Europa-Kommissionen.