Regeringslederne og statsoverhovederne i Den Europæiske Union nåede på deres topmøde i Bruxelles endnu ikke til enighed om officielle optagelsessamtaler med Nordmakedonien og Albanien. Frankrig blokerer foreløbig enhver udvidelse af EU, fordi Paris først ønsker en reorganisering af det nuværende EU.
Nederland modsætter sig optagelse af Albanien, fordi landet endnu ikke gør nok mod organiseret kriminalitet, og korruptionen inden for det albanske retssystem ikke er tilstrækkeligt mindsket.
En beslutning om at åbne optagelsesforhandlinger med Albanien og Nordmakedonien er udsat til et kommende EU-topmøde, men det er ikke udelukket, at emnet genoptages i forbindelse med dagens topmøde. EU-regeringslederne opnåede efter seks timers diskussion endnu ikke en konklusion.
Presset på den franske præsident Macron og den nederlandske premierminister Rutte var stort. Den tyske kansler Merkel, den afgående og kommende formand for Europa-Kommissionen Juncker og Von der Leyen, EU-præsident Tusk, formanden for Europa-Parlamentet Sassoli og de østeuropæiske lande går alle ind for at starte medlemskabsforhandlingerne. Ikke desto mindre gav Frankrig, Nederlandene samt Danmark og Spanien ikke efter.
Næsten alle EU-lande mener, at de to Balkan-lande bør få udsigt til EU-medlemskab, men den franske præsident Emmanuel Macron ønsker ingen nye kandidater, så længe optagelsesprocessen ikke reformeres. Tyskland ser blandt andet store risici ved endnu en udsættelse og påpeger, at EU mister sin troværdighed på grund af tidligere løfter.
Også andre siger, at det skal forhindres, at Balkan-landene "driver væk fra Europa". Udover Albanien og Nordmakedonien ønsker også Serbien, Montenegro, Bosnien-Hercegovina og Kosovo at blive optaget i EU; Serbien og Montenegro er allerede i gang med forhandlinger.
For Albanien gælder et "klart nej, umuligt, udelukket", udtalte den nederlandske premierminister Mark Rutte. Optagelse af Nordmakedonien står ifølge ham noget bedre, men der er stadig meget arbejde at gøre. Balkan-landene har tidligere fået et europæisk perspektiv, og der er også et "geopolitisk argument", sagde den nederlandske premierminister.